I mandags d. 23 var de landet i Kaikoura, hvor Lola skulle ud på et eventyr for sig selv, og hvilket et eventyr. Hun skulle ud og svømme med en masse delfiner. PS tog på hvaljagt i stedet, da delfiner er for tøser og svage sjæle. Delfinen har PS tæmmet for længe siden!
Turen var lige ved at blive aflyst da der var meget høj søgang, og med Lolas sarte mave, var hun ikke helt tryg ved situationen. Det viste sig dog at det var ligsom at køre i en meget vild rutchebane, så det var rigtig sjovt. Der var dog nogle andre sarte mandesjæle der ikke kunne klare det!
Man blev gearet op i fuld dykker suit og med snorkel og maske, da vandet var en smule koldt! Hun og de andre blev sejlet et godt stykke ud, hvor en kæmpe delfin flok på cirka 300 stk. Det var dusky dolphins, som er den mest akrobatiske af delfin arterne. Og hold da op hvor de sprang op af vandet! Det så virkelig fedt ud.
Båden sejlede så op foran hvor flokken svømmede hen og så blev man ellers smidt ud i vandet, lige foran alle delfinerne. Da det var lidt hård søgang var sigtbarheden i vandet ikke fantastisk, og da der første gang svømmede 4 delfiner forbi lige under mig, blev jeg altså en smule forskrækket. Tænkt nu hvis de svømmede ind i en!
Men det var det mest fantastiske at svømme rundt blandt alle delfinerne. Man følte sig en smule dum, når man lå og lavede delfin lyde gennem sin snorkel, men de reagerede på det og svarede tilbage nogle gange, eller brokkede sig tilbage, det er jo kun PS der taler delfin sprog.
Nogle gange var man også så heldig, at der kom en delfin helt hen til en og begyndte at lege med en. Dvs den begyndte at svømme i cirkler omkring en, og så var det så meningen at man skulle dreje med rundt. Så teknisk set har jeg også danset lidt med en delfin! Men det gemmer vi for PS, for det er slet ikke mandig nok! Men sjovt det var det!
(På billedet kan man se nogle af os dykkere ligge i vandoverfladen, mens delfinerne svømmer lige imod os).
Når delfin flokken så var svømmet forbi, så var det op i enden af båden, holde fast, og så sejlede vi hen foran flokken igen, hoppede i og prøvede at lege delfin igen.
Det blev gentaget en 5 gange, men til sidst havde flokken delt sig så meget at man ikke rigtig fik set noget. Jeg var også blevet så kold til sidst, at jeg slet ikke kunne mærke mine fødder, men jeg nægtede simpelthen at gå op før tid, selvom nogle andre gjorde det.
Tror dog aldrig at jeg har været så nedkølet som jeg var til sidst, men det var det hele værd!
På vej ud af Kaikoura dagen efter, kom vi forbi en sæl koloni, hvor der var de sødeste små baby sæler der legede i vandkanten.
I onsdags var Lola og PS på Te Papa museum i Wellington, som er hovedstaden i NZ. Ja man skal også være kulturel iflg PS. Her havde de en masse flotte natur udstillinger og en masse om NZ kultur og oprindelse.
For 150 millioner år siden hed landet Gondwanaland og bestod af syd amerika, afrika, indien, antarktis, australien og new zealand. Da landene så delte sig, blev en masse dyre fanget på NZ hvor de boede alene og kunne udvikle sig, da de ikke rigtig havde nogle fjender. Derfor har bla verdens største fugl levet her, den er desværre uddødet nu.
Befolkningen der oprindeligt opdagede NZ hedder Maorier. De sejlede derned fra asien af, og da de først opdagede NZ sagde de:
He ao, he ao, he ao tea, he ao tea roa.
Som betyder:
En sky, en sky, en hvis sky, en lang hvid sky.
På den måde blev NZ døbt Aotearoa (landet med den lange hvide sky).
I NZ findes der, som det eneste sted i verdeb, en grøn sten, som er den hårdeste sten der eksisterer. Hvis den var hårdere skulle den betegnes som en diamant/ædelsten. Den er hellig for maurierne, som kalder den Pounamu (greenstone). Det er en form for jade sten, der blev dannet for over 150 millioner år siden. Den bliver brugt i hellige smykker af maurierne, hvor forskellige symboler og udskæringer betyder forskellige ting, og bringer dem der bærer det held eller andet godt i livet.
Man må dog ikke købe det til sig selv, kun få det foræret, hvilket PS og Lola ikke vidste, da de købte deres smykker fra Lake Mahinapua, hvor det meste af greenstonen findes. Men med PS snedighed, udvekslede de bare gaver frem og tilbage et par gange, og så måtte ånderne da være tilfredse.
Senere samme dag var de også i en flot botanisk have. Hvor lola fandt et kunststykke, det helt sikkert var lavet til hendes ære, da det symboliserede et b.
I torsdags var Lola og PS så i Taupo, hvor de gjorde stop ved Mount Doom (bjerget fra ringenes herre) på vejen.
PS skulle ud og være mandig og lave skydive, så Lola hyggede sig i nogle hot pools istedet. Taupo er bygget på et vulkans område, så vandet bliver opvarmet af lavaen til omkring 40 grader, når det kommer ud af kilderne.
Og så var hun da også lige forbi endnu et vandfald!
Fredag skulle de meget tidligt op, da de skulle ud på en af verdens bedste endags hiking ture, den famøse Tangariro crossing på 19,4 km gennem vulkanisk landskab.
Til at starte med var vi dog meget uenige om hvilken vej vi skulle tage! Men som altid, er der kun en vej, den hårde vej iflg PS.
Det var en fantastisk tur, men også utrolig hård! Vi kom forbi det store bjerg Mount Doom (i virkeligheden hedder det Mount Ngauruhoe), et vulkansk krater kaldet Red Crater, da det er helt rødt, stivnet lava, meget blå svovlsøer (de lugter ikke godt) og fik gået op af en uendelig mængde trapper kaldet Devils staircase.
Heldigvis var vejret fantastisk, så man kunne se masser af bjerge i horisonten, og kunne tydeligt se at vi befandt os højt oppe.
Da vi nåede det højeste punkt, toppen af Red Crater i 1886 m's højde, var vi virkelig også stolte. Selvom vi nogle gange var omgivet af pensionister med vandrestave, der med utrolig lethed kravlede op af bjerget, gjorde det ikke sejren mindre sød!
Udsigten tilbage fra toppen:
Da vi endelig kom i mål havde vi gået fra 8.20 til 2.30 inkl frokost pause og hvilepause, og vi var virkelig trætte. Og jo det kunne mærkes dagene efter!
Her er lige nogle flere billeder fra turen.
Foerste billede er med Mount Doom I baggrunden. Man kan se den sti vi er gaaet paa straekke sig fra hoejre til venstre, hvor folk stadig kommer gaaende.
Mount Doom og Red Crater. Den hoejeste top paa billedet, var der vi var oppe. Igen straekker stien som vi gik paa, fra hoejre til venstre.
Bianca indspiller en scene fra den sidste ringenes herre film. Dog med en blue lake i baggrunden i stedet for smeltet lava (magma).
I morgen drager vi (PS, Lola og vores road crew member Ronnie) yderligere nordpå til Bay of Island.
Krammer til alle derhjemme!