søndag den 29. marts 2009

Lola og PS i NZ 3

Så er Lola og PS kommet op til Auckland, NZ's største by, hvor de er indlogeret på byens fineste hotel Casa del Ronnie. Her nyder de gratis mad og overnatning pga deres kendis status.

I mandags d. 23 var de landet i Kaikoura, hvor Lola skulle ud på et eventyr for sig selv, og hvilket et eventyr. Hun skulle ud og svømme med en masse delfiner. PS tog på hvaljagt i stedet, da delfiner er for tøser og svage sjæle. Delfinen har PS tæmmet for længe siden!
Turen var lige ved at blive aflyst da der var meget høj søgang, og med Lolas sarte mave, var hun ikke helt tryg ved situationen. Det viste sig dog at det var ligsom at køre i en meget vild rutchebane, så det var rigtig sjovt. Der var dog nogle andre sarte mandesjæle der ikke kunne klare det!
Man blev gearet op i fuld dykker suit og med snorkel og maske, da vandet var en smule koldt! Hun og de andre blev sejlet et godt stykke ud, hvor en kæmpe delfin flok på cirka 300 stk. Det var dusky dolphins, som er den mest akrobatiske af delfin arterne. Og hold da op hvor de sprang op af vandet! Det så virkelig fedt ud.



Båden sejlede så op foran hvor flokken svømmede hen og så blev man ellers smidt ud i vandet, lige foran alle delfinerne. Da det var lidt hård søgang var sigtbarheden i vandet ikke fantastisk, og da der første gang svømmede 4 delfiner forbi lige under mig, blev jeg altså en smule forskrækket. Tænkt nu hvis de svømmede ind i en!
Men det var det mest fantastiske at svømme rundt blandt alle delfinerne. Man følte sig en smule dum, når man lå og lavede delfin lyde gennem sin snorkel, men de reagerede på det og svarede tilbage nogle gange, eller brokkede sig tilbage, det er jo kun PS der taler delfin sprog.



Nogle gange var man også så heldig, at der kom en delfin helt hen til en og begyndte at lege med en. Dvs den begyndte at svømme i cirkler omkring en, og så var det så meningen at man skulle dreje med rundt. Så teknisk set har jeg også danset lidt med en delfin! Men det gemmer vi for PS, for det er slet ikke mandig nok! Men sjovt det var det!
(På billedet kan man se nogle af os dykkere ligge i vandoverfladen, mens delfinerne svømmer lige imod os).



Når delfin flokken så var svømmet forbi, så var det op i enden af båden, holde fast, og så sejlede vi hen foran flokken igen, hoppede i og prøvede at lege delfin igen.
Det blev gentaget en 5 gange, men til sidst havde flokken delt sig så meget at man ikke rigtig fik set noget. Jeg var også blevet så kold til sidst, at jeg slet ikke kunne mærke mine fødder, men jeg nægtede simpelthen at gå op før tid, selvom nogle andre gjorde det.
Tror dog aldrig at jeg har været så nedkølet som jeg var til sidst, men det var det hele værd!

På vej ud af Kaikoura dagen efter, kom vi forbi en sæl koloni, hvor der var de sødeste små baby sæler der legede i vandkanten.



I onsdags var Lola og PS på Te Papa museum i Wellington, som er hovedstaden i NZ. Ja man skal også være kulturel iflg PS. Her havde de en masse flotte natur udstillinger og en masse om NZ kultur og oprindelse.







For 150 millioner år siden hed landet Gondwanaland og bestod af syd amerika, afrika, indien, antarktis, australien og new zealand. Da landene så delte sig, blev en masse dyre fanget på NZ hvor de boede alene og kunne udvikle sig, da de ikke rigtig havde nogle fjender. Derfor har bla verdens største fugl levet her, den er desværre uddødet nu.
Befolkningen der oprindeligt opdagede NZ hedder Maorier. De sejlede derned fra asien af, og da de først opdagede NZ sagde de:
He ao, he ao, he ao tea, he ao tea roa.
Som betyder:
En sky, en sky, en hvis sky, en lang hvid sky.
På den måde blev NZ døbt Aotearoa (landet med den lange hvide sky).

I NZ findes der, som det eneste sted i verdeb, en grøn sten, som er den hårdeste sten der eksisterer. Hvis den var hårdere skulle den betegnes som en diamant/ædelsten. Den er hellig for maurierne, som kalder den Pounamu (greenstone). Det er en form for jade sten, der blev dannet for over 150 millioner år siden. Den bliver brugt i hellige smykker af maurierne, hvor forskellige symboler og udskæringer betyder forskellige ting, og bringer dem der bærer det held eller andet godt i livet.
Man må dog ikke købe det til sig selv, kun få det foræret, hvilket PS og Lola ikke vidste, da de købte deres smykker fra Lake Mahinapua, hvor det meste af greenstonen findes. Men med PS snedighed, udvekslede de bare gaver frem og tilbage et par gange, og så måtte ånderne da være tilfredse.



Senere samme dag var de også i en flot botanisk have. Hvor lola fandt et kunststykke, det helt sikkert var lavet til hendes ære, da det symboliserede et b.





I torsdags var Lola og PS så i Taupo, hvor de gjorde stop ved Mount Doom (bjerget fra ringenes herre) på vejen.





PS skulle ud og være mandig og lave skydive, så Lola hyggede sig i nogle hot pools istedet. Taupo er bygget på et vulkans område, så vandet bliver opvarmet af lavaen til omkring 40 grader, når det kommer ud af kilderne.



Og så var hun da også lige forbi endnu et vandfald!



Fredag skulle de meget tidligt op, da de skulle ud på en af verdens bedste endags hiking ture, den famøse Tangariro crossing på 19,4 km gennem vulkanisk landskab.
Til at starte med var vi dog meget uenige om hvilken vej vi skulle tage! Men som altid, er der kun en vej, den hårde vej iflg PS.
Det var en fantastisk tur, men også utrolig hård! Vi kom forbi det store bjerg Mount Doom (i virkeligheden hedder det Mount Ngauruhoe), et vulkansk krater kaldet Red Crater, da det er helt rødt, stivnet lava, meget blå svovlsøer (de lugter ikke godt) og fik gået op af en uendelig mængde trapper kaldet Devils staircase.







Heldigvis var vejret fantastisk, så man kunne se masser af bjerge i horisonten, og kunne tydeligt se at vi befandt os højt oppe.



Da vi nåede det højeste punkt, toppen af Red Crater i 1886 m's højde, var vi virkelig også stolte. Selvom vi nogle gange var omgivet af pensionister med vandrestave, der med utrolig lethed kravlede op af bjerget, gjorde det ikke sejren mindre sød!



Udsigten tilbage fra toppen:



Da vi endelig kom i mål havde vi gået fra 8.20 til 2.30 inkl frokost pause og hvilepause, og vi var virkelig trætte. Og jo det kunne mærkes dagene efter!

Her er lige nogle flere billeder fra turen.
Foerste billede er med Mount Doom I baggrunden. Man kan se den sti vi er gaaet paa straekke sig fra hoejre til venstre, hvor folk stadig kommer gaaende.



Mount Doom og Red Crater. Den hoejeste top paa billedet, var der vi var oppe. Igen straekker stien som vi gik paa, fra hoejre til venstre.



Bianca indspiller en scene fra den sidste ringenes herre film. Dog med en blue lake i baggrunden i stedet for smeltet lava (magma).





I morgen drager vi (PS, Lola og vores road crew member Ronnie) yderligere nordpå til Bay of Island.

Krammer til alle derhjemme!

lørdag den 21. marts 2009

Lola og PS i NZ 2

Saa har Lola og PS begivet sig videre i det newzealandske landskab. Nu med den allerstoerste udfordring foran dem. Lola har nemlig opdaget PS eneste svaghed, hoejder, og derfor skulle den da saettes paa proeve.
Saa de begav sig ud i et tandem bungy jump, hvor man hopper ud fra en bro 43 m oppe over en flod. Dette er desuden det originale sted hvor bungy foerst blev komercielt.
PS var meget bange, men Lola var haard som en sten. Det var jo kun 43 m oppe. Men da hun foerst stod derude, med en meget fustreret PS, og kiggede ned, var det pludselig meget skraemmende.









Ellers har landskabet givet dem mulighed for at moede noget indfoedt natur. De har baade set soeloever, som Lola fik bevaeget sig meget taet paa, en lille pingvin der var landet paa en forkert strand og nogle hector delfiner, som er verdens mindste. De var dog saa langt vaek at dem kunne man ikke faa billeder af.







Vejret i NZ har vejret rigtig godt, saa paa en af deres fridage vaek fra produktionen, tog de paa stranden (eller de solede sig ved en soe) omgivet af fantastiske bjerge og blaa blaa himmel.
Da Lola havde modtaget en del laeserbreve der efterlyste flere bikini billeder og i en ikke lyseroed farve, maatte hun jo hellere posere lidt for paparazzierne.
Lola og PS er nemlig blevet godt kendte hernede efterhaanden. De kan ikke gaa nogen steder uden at der er nogen der siger hej til dem. Ja det er haardt at vaere kendt!





Derudover har de begivet sig helt ned paa syddelen af NZ, hvor de passerede over den 45. laengde grad. 95 % af verdens befolkning kommer aldrig dernedunder, og man kunne dufte antarktis i luften sagde PS. Lola synes dog bare det duftede af luft.

De har faeret begivet sig gennem en masse flotte vandfald og mirror lakes (spejlsoer), hvor Lola fik et opkald hjemmefra, mens hun sad og noed udsigten.
I baggrunden kan man se det største bjerg i NZ kaldet Mt Cook. Det har PS selvfølgelig besteget alene med kun en flaske vand og hendes gun!



Derudover er traeningen i militaer kombat blevet intensificeret, saa PS er grundigt igang med at oplaere Lola i kamuflagens kunst. Selv er hun yderst tilfreds med resultatet.





Da det ikke er nok at kunne klare sig ude i dagslyset, tog PS Lola med ind i en meget mørk hule, hvor hun skulle lære at bruge alle sine sanser. Heldigvis var der glow wormes over det hele i loftet af hulen, som hver især lyste som en lille blå stjerne. Det var utrolig smukt og selv PS måtte fælde en lille tåre. Men en rigtig miletær mand er også i kontakt med sine følelser.



Igaar var de saa ude og se endnu en af verdens syv natur vidundere kaldet Milford Sounds. Det er dog ikke en sound men en fjord, da den er skabt af at en gletcier trak sig tilbage for mange tusinde aar siden. Det var utroligt smuk, det kan slet ikke beskrives. Bjergene var saa hoeje og stejle, saadan noget kan man slet ikke forestille sig naar man kommer fra lille DK.









(Vores baad, som var et stor cruice skib, var samme slags som den lille hvide I kan se paa billedet. Bare for at give jer en ide om hvor stort det var!)



Derudover saa gaar det ellers fint med baade PS og Lola. De har faaet en masse venner, og er kommet lidt mere ud i byen og give den gas end de har gjort foer. Men det goer det ogsaa bare saa meget aergligere naar man saa skal til at videre og saa sige farvel til dem man har fulgtes med den sidste uges tid.

Imorgen drager de videre op af oestkysten, hvor Lola virkelig haaber at de kan moede nogle delfiner og maaske, en hval, selvom det ikke rigtig er saecon for dem.

fredag den 13. marts 2009

Lola og PS i New Zealand



Det er kommet for øre at Tv2 har tænkt sig at lancere et nyt skud på stammen af spændende tv serier. Vi har fået første ret til at afsløre dele af den her. Så jeg kan hermed præsentere Lola og PS I New Zealand starring Bianca Bothmann (aka Lola, gammelt kaldenavn fra gymnasiet, kom sig fra noget med en salat) og Pernille Sørensen (aka PS). De vil i de næste afsnit begive sig ud i den spændende og farlige New Zealandske natur, hvor de vil lede efter sjældne dyr og udsætte Lola for en masse prøvelser.

Cains - Auckland
Lola og PS flyver fra Auckland til Auckland på nordøen af NZ. I lufthavnen bliver Lola tjekket for sprængstoffer, da hun jo ser meget farlig og military agtig ud.
I Auckland mødes de med Ronnie, som viser dem rundt i Auckland og lærer dem en masse militære hemmelighedder, som de sikkert kan få brug for. PS kendte selvfølgelig alle hemmelighederne i forvejen.

Auckland - Christchurch
Nu drager Lola og PS ned til sydøen, hvor de for alvor begynder deres rejse ud i outbacken. Her bliver de kørt rundt i en fancy lang bus kaldet Kiwi Experience, hvor der er en masse andre eventyrlystne mennesker med. Ingen dog så erfarne som PS.

I Christchurch begiver de sig ud i en meget flot og stor park, hvor de finder en masse spædende dyr, som Lola er lidt bange for. Hun har jo aldrig set sådan nogle før. Men hun vover sig ud i det og kommer helt tæt på mange af dem.





Man skal immitere dyrernes bevaegelser, saa bliver de ikke skraemte.
Ps. bemaerk den velplacerede butt-crack! Ingen detaljer bliver glemt!



Dog er hun ikke helt saa modig naar det kommer til at kravle op i de hoeje traer.



PS laerer Lola at kamuflage er meget vigtigt. Kan du finde hende her?



De næste par dage begiver de sig hen til vestkysten til Westport og videre ned syd på. Undervejs ser de en masse flot NZ nature, som Lola helt sikkert synes at hun har set I nogle film før. Hun kan dog ikke huske hvilke, og PS spilder ikke sin tid med at se film, det er ikke hard core nok.
Der ser de Blowholes, pandcake rocks, smukke soer og nogle store boelger.









Om aftenen den ene dag befinder de sig pludselig mellem en masse fest glade og udklædte mennesker, så for at blende ind mellem allesammen og ikke tiltrække sig for meget opmærksomhed, finder PS på nogle snedige kostumer til dem. PS er selvfølgelig Danish Dynamite og Lola bliver den kvindelige Gækker (ham Jim Carry spiller I Batman filmen). Ingen finder nogensinde ud af hvem de I virkeligheden er.



Franz Josef
De ankommer til den lille by midt mellem en masse bjerge om fredagen. Her har PS planlagt at de skal ud og udforske en gletcier, og den bedste måde at komme derop er da med helikopter. Så Lola bliver gearet op I vandre udstyr og så er det ellers afsted.







De kommer I gruppe nr 1, dem der gerne vil gå lidt hurtigere og være lidt vildere, da der selvfølgelig ikke kunne være tale om at vælge andre grupper. Her bliver de ledt afsted af en ung kiwi fyr.
Gletcieren er sindsygt flot, strækker sig så langt øjet rækker, og Lola bliver hurtigt rigtig god til at gå rundt på den glatte is.









Dog har PS en lille sidste overraskelse, og det er at de skal ned og bade I en gletcier sø. Og en rigtig militærmand tager ikke badetøj med, så det var I med støvler og det hele. Det var sindsygt koldt, men sjovt at prøve. Dog var det ikke så rart med en svømmepøl I sine støvler hele vejen tilbage, men en rigtig mand brokker sig ikke.








Følg med I næste afsnit, hvor de begiver sig længere ned på sydøen, hvor bjergene begrænser nettet og mobilforbindelsen mere og mere.