Mission beach

Saa er vores dage i mission beach snart overstaat. Imorgen drager vi videre til Cains. Og hvilke dage det har vaeret, det er ikke uden grund at de kalder det mission beach!

Vi ankom her i mandags og slappede bare af paa vores hostel om aftenen.
Tirsdag kl 7.30 stod den saa paa Extreme white water rafting. Grunden til at det hedder extreme, er fordi man paa denne tur, ud over de 14 km rafting ogsaa faar vaeltet baaden over et par gange, hopper ud fra hoeje klipper ned i floden, og faar lov at rafte ned af floden i sin redningsvest gennem de store boelger.

Og vildt var det. Pernille og jeg teamede op med en svensk pige, 4 andre drenge og saa en super cool og lidt crazy instruktoer der hed Chris. Han synes det fedeste var at blive total mashed (smadret) rundt i floden, saa det skulle vi da ogsaa.
Ugen inden var der en kineser der var doed der (dog med et andet selskab), fordi han havde siddet fast under en sten, saa vi var da en smule nervoese.

Men vi kom op i baaden og jeg sad bagest i venstre side ved siden af Chris, da jeg var den mindste ombord. Jeg starter saa ogsaa med at blive smidt ud af baaden, saa ahn kan demonstrere hvordan man redder hinanden op igen! Hehe men saa havde jeg ligesom ogsaa proevet det. Det kom jeg til at goere mange gange senere..

Den flod vi sejlede ned af hed Tully river, og pga de cykloner der havde vaeret for nogle uger siden. Kunne man virkelig se hvor hoj vandstanden havde vaeret. Der burde ikke vaere nogle krokodiller i den flod, da de ikke kan lide naar vandet bevaeger sig hurtigt, men der var blevet spottet en lille en et par dage tidligere. Men det skulle vi ikke vaere bange for, for krokodiller er meget teritorielle, saa hvor der er en lille er der ikke en stor!

Det var den fedeste tur. Og man kunne altsaa ikke bare sidde og goere ingenting, der skulle padles til og instruktioner skulle foelges, for ellers ville det bare ende med at vi kom til skade. Jeg kom op og hoppe 5 m ned fra nogle klipper, blev sejlet ind i nogle store vandfald, hvor man virkelig kunen maerke vandets kraft naar det faldt ned fra flere meters hojde, raftede ned af floden i min redningsvest med benene oppe saa man ikke sad fast og ramte stenene med foedderne foerst. Naedede dog lige at ramme en sten der gemte sig under vandet med mit haleben. Av den gjorde nas!
Vi floed ogsaa ned af et stykke kaldet Drowning simulator (drukne simulatoren) i vores redningsveste, og der blev man virkelig kastet rundt mellem nogle vilde stroemme og boelger. Det var nok det mest skraemmende, for det var ikke hver gang man foelte at man naede at traekke vejret mellem boelgerne.

Som det sidste kom vi ned af et 6 fod lille vandfald, hvor vi alle sad i den ene ende af baaden og holdt fast i hinanden i en cirkel, og hvor Chris saa tippede baaden over til sidst.. Super fedt!

Desvaerre saa kostede det rigtig mange penge at koebe billederne, saa det gad vi altsaa ikke, naar vi nu havde betalt saa mange penge for turen ogsaa, men naedede lige at tage et billede af et billede. Der var dog nogle danske drenge i vores baad som koebte dem, saa haaber at de sender nogle paa et tidspunkt.



Efter vores tur igaar endte jeg saa med at snakke med en af gutterne som styrer vores hostel omkring skydive. Havde leget lidt med tanken, for det ville da vaere den ultimative udfordring. Desvaerre er det bare mega dyrt (2000 kr), og jeg tvivlede stadig paa om jeg overhovedet turde. Men alle vi har moedt siger at det er det fedeste, saa jeg gav pokker i det, og meldte mig til til naeste dag!
Kunne virkelig ikke sove om natten, for jeg var serioest nervoes. Skulle jo kastes ud fra et fly i 14.000 fods hoejde.

Jeg stod op allerede kl 6.30 selvom jeg foerst blev hentet 7.30, da jeg slet ikke kunne sove. Laa bare og vendte og drejede mig. Der var 3 andre piger (2 tyskere og en irsk) der ogsaa skulle med. Vi kom frem til skydive stedet, hvor vi fik vist en film af andre der hoppede, hvilket ikke rigtig hjalp paa min nervoesitet.
Des (som var ham fra mit hostel som ogsaa er instruktoer) ankom og fortalte at jeg skulle springe med ham. Det hjalp paa nerverne, da han er den 2. mest erfarne springer i australien, med over 17.000 spring. Vi blev gearet op og fik oevet vores Banana position (banan stilling), som er den maade man skal ligge i luften og hvordan man lander. Derefter var der et hurtigt interwiev med min kameramand og saa var det ellers ud til flyet. Havde valgt at faa en anden til at filme, istedet for at Des havde et kamera paa haanden, da det giver bedre billeder, og taenkte at saadan en omgang one in a lifetime skulle foreviges. Selvom resultatet ikke er alt for koent, naar man falder med flere kilometer i timen! ;)

Des var rigtig soed til at snakke om alt mulig andet saa jeg ikke blev alt for nervoes, proevede bare at slappe af og traekke vejret. Kunne foelge hvor hoejt vi var oppe paa hans maaler, og da vi kun var ved 2000 m, synes jeg altsaa allerede at det var hoejt. Men udsigten over skyerne var fantastisk! Det var overskyet og regnede nedenunder, men deroppe var det utrolig smukt.



Den roede knap lyste og vi skulle paa med brillerne, den gule lyste og doeren blev aabnet, den groenne lyste og saa var det springe tid. Jeg var nummer to i raekken og taenkte bare, hvad pokker har du gang i Bianca. Den ene tyske pige var den foerste og hun skreg helt vildt, hvilket gjorde os andre mega nervoese. Men nu var det for sent at vende rundt, saa jeg blev skubbet hen til kanten, benene ud over, Des laenede os lige lidt ud over, og saa var det afsted!



Wow et adrenalin rus..! Vi var i frit fald i ca 1 min og det var alt for fedt. Glemte alt om at kigge paa kameramanden og kiggede paa den flotte udsigt i stedet. Proevede at vinke til ham et par gange, men vi havde saa meget fart paa at jeg slet ikke kunne hive mine arme ned.





Pludselig udloeser han saa sin faldskaerm og vi svaermer langsomt rundt mellem skyerne. Det var saa fredeligt. Underligt at flyve gennem en sky, for man kunne maerke fugten som man kom igennem. Foelte mig som en lille fugl og glemte helt den store gut jeg havde paa ryggen. Det er virkelig en ubekrivelig fornemmelse.
Som vi kom laengere ned kunne jeg se ud over havet og se dele af Great barrier reef nedenunder os.





Til sidst inden vi landede paa stranden begyndte han dog at snurre en masse rundt og lave lidt triks, og det var min mave altsaa ikke helt glad for. Der var lidt for meget tekop og himmelhunden over det..
Vi landede sikkert paa stranden i staaende stilling, man kan nemlig ogsaa lande paa numsen, og hvis det ikke var fordi at det var vaadt sand, havde jeg kysset jorden. Gav Des et kram istedet.



Det var den fedeste og den vaerste oplevelse nogensinde, og jeg havde aldrig troet at jeg skulle goere saadan noget. Er virkelig stolt af mig selv!
Det er dog stadig ikke gaaet op for mig endnu at jeg har gjort det, og da jeg kom tilbage til vores hostel og pernille, rystede jeg stadig helt saa vildt var det. Mine ben var som gele og jeg var fuldstaendig faerdig! Endte med at sove til middag senere, da jeg var total draenet for energi.

Men nu er det saa videre til cains imorgen. Ifoelge nyhederne er der en lille cyklon paa vej hertil, saa det foelger vi lige med i. Den skulle heldig vis ikke vaere saa slem, men en cyklon er vel ikke godt ligemeget hvad. Det betyder saa ogsaa at den nok staar paa masser af regn de naeste par dage.
Heldigvis har vi haft masser af godt vejr indtil videre.

krammer til jer alle..

ps. har ogsaa en rigtig fed video af det hele som i kan se naar jeg kommer hjem.