Cambodia II

Så er vi ankommet til Phnom Penh igen. Nettet er virkelig langsomt, men det er vist tid til en opdatering om de ting der er sket.

Det er meget anderledes at rejse rundt i Asien i forhold til hvor jeg kom fra, ikke kun på grund af kultur og prisforskellen, men her oplever man ikke sådan en masse vilde ting hele tiden som tidligere, her er det mere landet, befolkningen og kulturen man oplever.
Men der er da lige blevet plads til lidt nye oplevelser alligevel.
Vi tog en bus fra Ratanakiri kl 6.30 imorges og mens vi kørte ned af den mest bumlede vej jeg nogensinde har været på, med skræmmende mange killometer i timen, hornet i bund, svingende fra side til side for at undvige scotere, folk og kvæg på vejen, kunne jeg ikke lade være med at kigge ud på den røde cambodianske jord og den grønne natur og virkelig føle mig priviligeret over at jeg har fået lov til at opleve alt det her.
Har flere gange oplevet korte øjeblikke af dyb surrealisme, hvor min hjerne ikke helt kan begribe at det faktisk er mig, lille Bianca fra lille danmark, der oplever alle de fantastiske ting. Og endnu flere gange griber jeg mig selv i at indse at livet virkelig er herligt. Selv bare det at sidde bag på en scooter på vej hjem efter en lang dag ude i naturen, vinden i det løse hår, man er møg beskidt af sved og snavs og solen er ved at gå ned, men kan stadig lige mærkes på huden, på den der gode måde hvor man kan dufte på huden at man har fået sol. Så kan man ikke lade være med at lukke øjnene, sprede sine arme ud til siden og opleve et gyldent øjeblik af ren lykke.

Vi har været i Sihanoukville fra d. 17 til d. 21. Det var jo egentlig meningen at vi skulle videre og se Boka Hill Station som er en gammel spøgelsesby, men den morgen hvor vi var på vej afsted, fandt vi heldigvis ud af at det åbenbart har været lukket de sidste 2 år. Det havde lonely planet fra 2008 bare glemt at skrive. Så vi valgte at bruge en ekstra dag i Shianoukville.
Her er det meste af tiden gået med at nyde den dejlige strand og blive chikaneret af utroligt grove børnesælgere. De kan virkelig sige nogle grimme ting på engelsk og vi har efterhånden flere dødstrusler og forbandelser over os alle sammen. Derudover så havde de den dejligste biograf nogensinde. Det var et lille hyggeligt rum med store sofastole som man bare kunne sidde, eller nærmere ligge i, og nyde en god film. Den ene aften havde vi salen for os selv, vi så Seven Pounds med Will Smith, og tudede allesammen, og en anden aften havde vi lejet en af de private mindre rum, hvor vi så en ny komedie og spiste pizza. Kat og Cille fik en ”happy” pizza, hvilket var meget underholdende at følge med i.

D. 21 til d. 23 var vi i Phnom Penh. Om onsdagen var vi ude og se Killing Fields of Choeung Ek og Tuol Sleng (S21) tortur skolen, hvilket var virkelig hårdt og meget rørende. Det er en lang og sørgelig del af cambodiansk historie, og til dem der ikke kender til det, kommer lige en summering af de events der ledte op til Pol Pots regime og ødelæggelsen af Cambodia:

Cambodia har fra start af haft det svært, som en lus mellem 2 store lande, og 1800 tallet var det overtaget og styret af Frankrig. I 1953 bliver Cambodia frit, og landet er optimistisk for deres fremtid. I 1955 abdicerer Kong Sihanouk fra tronen, skaber et politisk parti og vinder valget. I 1963 tager Pol Pot og hans allierede (samlet kaldet Khmer Rouge) fra Phrom Penh ud til junglen, hvor de trænes af den vietnamesiske guerrilla, så de kan bekæmpe den nye demokratiske regering. Pol Pot er uddannet i Frankring og hed oprindelig Saloth Sar.
I 1964 efter at USA har støttet et kup mod de syd vietnamesiske president, bryder kong Sihanouk de diplomatiske bånd med USA og nationaliserer rishandlen fra cambodia.
I 1969 authoriserer president Nixon bombningen af Cambodia, selvom han politisk står frem som støtter af Cambodia. Det starter som carpet bombing af grænserne til vietnam, men spreder sig derefter til hele landet og fortsætter til 1973. Op til 250.000 cambodianere blev dræbt heraf.
I 1970 overtager Khmer Rounge ledelsen af cambodia under et kup mod Sihanouk ledet af kommandør Lon Nol. Dette er starten på en 5 års cicil war.
Sihanouk erklærer sig som støtter af Khmer Rouge.
I 1975 overtager Khmer Rouge Phnom Penh, evakuerede hovedstaden og sender alle ud på en lang march til landet, brænder alle penge og sætter uret tilbage til år nul. Målet var en ny revolution, hvor hele landet skulle omdannes til et hårdtarbejdende bondesamfund. En ide Pol Pot havde fået fra et stammefolk han engang havde besøgt. Alle der var udlærte på den ene eller anden måde blev henrettet med det samme, da det optimale menneske var en hårdtarbejdende bonde der ikke kunne læse. Hvis man viste det mindste smule modvilge blev man henrettet eller sendt til en af toturskolerne.
Der er et kendt citat hvor Pol Pot udtaler sig om, at det er bedre at slå uskyldige ihjel end at lade en mulig fjende leve.
I 1977 vender cambodia sin krig mod vietnam og forsøger at vinde land der. Det cambodianske folk er udsultet og syge, da Pol Pot har regnet forkert på hvor meget ris der kunne dyrkes og eksporteres, men istedet for at indrømme og ændre, tager han bare maden fra folket istedet.
I 1979 invaderer Vietnam Cambodia og efter 2 uger har de drevet Khmer Rouge ud i junglen og indsat en venlig regering.
I årerne efter forsøger Cambodia at opbygge sig selv, men helt op til 1997 sker der stadig militære kup mod hinanden indenfor regeringen. Det sidste kup i 1997 blev udført af Hun Sen, der den dag idag stadig er prime minister i Cambodia. Indtil 1977 var han en højt stående person indenfor Khmer Rouge, men da vietnam invaderede, skiftede han side.

Det er skræmmende at tænke på at det faktisk er en ex-khmer rouge støtter der nu leder Cambodia. Men vi var ude og besøge de 2 områder som havde stor betydning under Pol Pot, og jeg havde det virkelig ikke godt da vi var færdig på skolen. Det var virkelig hårdt!

Tuol Sleng er en af de skoler der blev overtaget af Pol Pot’s hær og omdannet til et fængsel og en tortur zone. Det var det største af sin slags og på det tidspunkt med højst aktivitet, blev der slået 100 mennesker ihjel om dagen.
Klasseværelserne er omdannet til torturkamre med umenneskelige små celler.



Gangene er idag fyldt med billeder af de udsultede og midhandlede ofre og diverse instrumenter der blev brugt til tortur. De lange koridorer indeholder tusindevis af udtryksløse headshots af alle de børn, unge og voksne der blev slået ihjel.





Killing fields er det område hvor de fleste af de 17.000 mennesker der blev holdt i S21 blev henrettet. Det er meget svært at forestille sig når man først ankommer, da man går rundt mellem grønne plæner og sommerfugle sværmende omkring, men når man kigger nærmere på jorden, stikker der knoglerester op hvorend man går hen. Hvis det ikke er nok, så er der rejt en stor stupa, der indeholder 8000 kranier og tøjrester, som er blevet gravet op under undersøgelser af stedet. Mange tusinde ligger stadig begravet under jorden.







D. 23 til d. 26 (om morgenen) var vi i Ratanakiri. I fredags var vi ude og se en masse natur. Vi blev kørt rundt på hver vores scooter, og da der ikke er nogen rigtige færdselsregler i cambodia går det vildt for sig.





Det er også utrolig hvor meget de kan putte på sådan en lille scooter.Dette er endda et mildt eksempel. En familie med 5 mennesker er intet problem.



Vi var ude at se en stor krater sø, som blev skabt efter en underjordisk vulkan gik i udbrud for mange tusinde år siden.





Der kunne man også leje et fint overnatningssted hvis man have lyst. Prisen melder der intet om.



Bagefter var vi ude og se nogle fine vandfald.







Vi møder ofte asiatere der gerne vil have taget billede med os pga vores lyse hud og hår, og selv nede ved en af de flotte vandfald, var det da mere interessant at få taget billede med mig end vandfaldet. Man er vel en star!



Og derefter ud og ride en times tid på 2 elefanter. Det var virkelig fedt at prøve, men av hvor får man da ondt i numsen af at sidde to personer i en meget lille og hård en personersstol.







Vi købte bananer til elefanterne og jeg fik fodret til jeg havde elefant savl ud over det hele.



Som tidligere nævnt er jorden i Cambodia rød og fordi det er så varmt er der støv over det hele i luften. Så når man sveder, og det gør man heletiden, så sætter al den røde farve sig fast alle vegne. Tror ikke jeg har været så beskidt siden jeg var lille og rullede mig i jord. Roskilde festival er intet i forhold til det her. Derfor var det også rigtig lækkert da vi kom ud til et vandfald vi kunne bade i.



Lørdag var vi igen ude med hver vores scooter og her kom vi ud og sejle på en flod i to små både.



De sejlede os rundt til forskellige små minoritets stammer, hvor vi også så en kirkegård, der desværre var overbefolket af meget aggressive myrer. Og av hvor kan de bide hårdt!



Senere var vi ude og trekke i 2 timer. Vi var rundt og se folk der havde valgt at leve alene ude i junglen, så de boede bare en familie i et lille og simpelt hus ude i ingenting. Det var meget varmt og meget hårdt at gå rundt derude, men virkelig fedt at se hvor anderledes nogen folk lever.
Sådan en hytte her kan holde i 3 år. Derefter skal man så til at bygge et nyt hjem.



Igår var vi ude og sejle på Mekong floden, hvor der lever nogle ferskvands delfiner. De var ikke lige så fantastiske som dem i NZ, men det var da meget sjovt at se.
Man kunne faktisk se ud på floden fra vores hotel værelse i Kratie. Igen en af de der, ”jeg fatter ikke helt at det er mig” oplevelser.

Håber at I alle har det fantastisk hjemme i Dk og nyder det dejlige vejr jeg hører i har! Sender ofte tanker hjem til jer alle.

Rejseplan.

Sidder på et lille internetsted i Kratie. Har lavet et laaaangt indlæg om de sidste par dage, men det har nu taget mig over en halv time at forgæves forsøge at ligge 5 billeder op, så det må vente til jeg kommer til bedre net i Phnom Penh om 2 dage.
Til gengæld har vi fået stykket en nogenlunde rejseplan sammen. Indtil videre har vi jo bare taget det hele lidt på gefülen, men da vi efterhånden har en masse vi gerne vil se, og ikke så forfærdelig meget tid tilbage (har allerede været væk i over 2/3 af tiden), måtte vi jo hellere til at planlægge lidt.

April: Cambodia.
26-27: Kratie
28-30: Phnom Penh

Maj: Vietnam.
1-2: Saigon
3-4: Muine
5-6: Dalat
7-9: Med Easyriders (motorcykel gruppe) til Nartrang
10-11: Natrang
12-15: Hoi Ann
16: Hue
17-18: Hanoi
19-20: Halong Bay
21-23: Sapa

Derefter til Filippinerne.

Masser af krammer til jer alle.

Cambodia I

Så er jeg i Cambodia og det er vist tid til en opdatering. Ville gerne gave skrevet noget før, men nettet er utrolig dårligt og meget ustabilt. Selv nu mens jeg sidder og skriver er strømmen lige gået, og med strømmen ryger internetet, lyset og mest ærgeligt, så ryger loft fanerne.
Her er SÅÅ varmt i øjeblikket. Man kan slet ikke forstille sig sådan noget når man kommer fra Dk. April er åbenbart den varmeste måned i Cambodia og det kan mærkes. Her bliver omkring 40 grader, så lige så snart man går udenfor, løber sveden bogstaveligt talt af en... Det sker også lige så snart fanen over en slukker! Og fugtiheden er lige så uudholdelig!
Ellers er Cambodia et fantastisk land. Det er utrolig fattigt og har gennemgået så mange forfærdelige ting, men har stadig utrolig meget charme og venlighed, selvom de ofte prøver at snyde os ”dumme” turister. Og så er børnene fantastisk nuttet. Kan godt forstå at Angelina Jolie adopterede et barn hernede fra. Hvis jeg kunne, havde jeg taget et med i rygsækken! (Har også været på en bar hvor Angelina har været.. Uhh...).

Nå men for at tage tråden op fra sidste indlæg, så tog vi i lørdags (d. 11), fra Koh Phangan til Bangkok. Det var en lang tur der bestod af først at køre fra Koh Phangan ned til færgen, hvor vi sad på ladet af en bil, med færge til Suratthrani, derfra med en lille bus til en busterminal, hvor vi skulle vente i 3 timer på en anden bus, der så kørte os til bangkok over natten. Det var en laang tur. Heldigvis havde vi været hurtige til at nuppe nogle gode pladser i den bus vi skulle køre i om natten, så pigerne kunne strække benene og min lille krop, kunne ligge og sove på en lille plade forrest i bussen.

Det var thai nytår også kaldet waterfestivel d. 13. Det kaldes water festival da nytåret fejres som en kæmpe vand og mudder kamp. Man sprøjter vand på alt der bevæger sig, og klasker mudder på alle der kommer forbi. Allerede d. 12 da vi ankom var der sindsygt gang i den, og ved bare at gå ned af en af gaderne, blev man meget våd!



Om aftenen var Cecilia og jeg inde og se Ping Pong show. Det var så klamt men også så grineren på en gang. Virkelig en syret oplevelse.

Efter den første dag havde vi ligesom fået noget af al vand pjaskeriet, så om mandagen tog vi videre til Siem Reap i Cambodia. Der er virkelig mange der prøver at snyde en til at købe dyre busture med visa inkluderet eller bare sindsygt dyre visums, selv politiet ved grænsen var med på det. Men vi var gode og fik forhandlet os ned til en fornuftig pris, så vi kunne få vores cambodianske visum.
Så godt i fjernsynet at der var mange urolighedder i Bangkok, men det så vi heldigvis ikke noget til mens vi var der... Men tak for bekymringen hjemmefra.

Den første dag i Cambodia brugte vi på at spise masser af lækker og billig mad fra gadekøkkenerne. Man skal bare lade være med at kigge alt for meget på de fluer der sværmer om ingredienserne, for maden smager virkelig godt. Bare luk øjnene og spis! Så dem der plejer at kalde mig kræsen, kan godt ændre deres mening nu...
Om aftenen var vi nede på et night market, hvor vi fik fiske massage. Ja hvad er nu det tænker i, det gjorde jeg også, men man sidder med sine fødder nede i et basin med tusindevis af sultne fisk, hvis ultimative lykke er at spise død hud fra dine fødder. Det var virkelig underligt og der killede sygeligt meget til at starte med. Men man vendede sig til det efter lidt tid og så var det egenligt underligt behageligt.



I tirsdags lejede vi cykler og cyklede ud til det store Ankor Wat, som et et kæmpe område med masser af templer. Der var ca 12 km derud og det er altså hårdt i 40 graders varme og høj fugtighed. Det havde nemlig intet med den dårlige kondi og alt det mad man har spist de sidste måneder at gøre!



Men fordi vi var på cykler kom vi ud til en masse af de små templer som ikke var så turistet. På et tidspunkt, guided af en venlig lokal på scooter, kom vi også igennem en sølle lille landsby, hvor hele byen sidder samlet om en enkelt bærbar. Det så virkelig sjovt ud!



Her er lige en smule af de mange tempel billeder der blev taget.











Igår lejede vi så en tuktuk til at køre os rundt til de lidt større templer inkl det kæmpe Ankor Wat tempel. Sjovt nok var det også sindsygt varmt den dag. Her er lige en tuk tuk til dem der ikke ved hvad sådan en er.



Dette billede er fra det famøse Ankor Wat tempel.



Derudover så vi også Ta Prohm templet, som bliver brugt i Tomb Raider filmen, hvor det ser ud som om at træerne har overtaget det hele, da menneskerne forsvandt.









Idag tog vi så ud til en landmine museum, som så viste sig at være lukket, da det er khmer nytår her... Ret surt, især fordi vi havde undersøgt det i forvejen, men det befolkningen kan bare ikke finde ud af at sige nej. De vil hellere bare sige ja til alt, istedet for at sige nej. Det ligger bare ikke i deres natur! Så man skal passe på ikke bare at stole på alt hvad der bliver sagt.

Da nettet desværre aldrig kom igen, fik jeg ikke lagt mit indlæg op, og imellemtiden har vi bevæget os videre ned til Sihanouk Ville, som ligger i syd Cambodia, hvor vi skal nyde sol og strand et par dage. Må se om der ikke kan komme lidt farve på den blege krop.

Busturen hertil var noget af en oplevelse, hvor vi var dobbelt booket og var lige ved at blive efterladt i Phnom Pehn uden vores bagage, men vi var hårde og kom med bussen på de bedste VIP sæder. Elisabeth og Cecilia sad på trappen forrest i bussen og Katrine og jeg sad på trappen ned til bagagerummet, hvor jeg kunne sidde sammen med al bagagen og et par scootere. Der var sindsygt varmt og intet luft, men en lifli duft af benzin, men vi kunne jo ikke rigtig gøre andet end at grine af det.





Da vi så endelig ankom til byen fandt vi et super dejligt hostel kaldet Banana Republic hvor der er banantræer over det hele og man bor i hyggelige bungalows.
Desværre var vores første gæster en masse insekter inkl en kæmpe flyvende kakelak, som bestemt ikke var velkommen. Så den store kakelak jagt gik ind.

Vi har idag fået vores visum til Vietnam pr. den 1 maj, så det er jo dejligt at det er ordnet. Vi regner med at tage videre til Boka Hill Station på tirsdag.

Håber alle har det godt derhjemme. Det er super dejligt at snakke med jer, både på mobil og over skype.
Krammer og kys

Bangkok - Koh Phangan

Så er det vist tid til første indlæg her fra østen.



Det var en MEGET lang tur at komme hele vejen fra Auckland til Bangkok. Tog af sted lørdag eftermiddag og ankom først sent søndag aften. Tog en officiel taxa fra lufthavnen ud til det hostel hvor pigerne var på. Blev dog ikke kørt helt derhen og måtte gå et stykke og lede efter det. Men fandt det og det var dejligt at se Katrine og Elisabeth.



Dagen efter fløj vi til Suratthrani hvorfra vi tog en båd ud til Koh Phangan øen.



Koh phangan er, ja, bare en kæmpe stor festø, hvor backpackere kommer til for at feste og have det sjovt nede på stranden. Og hold da op hvor folk gir den gas...





Man kan købe små strandspande med virkelig meget alkohol i, kaldet buckets, og det slår hårdt!
Vi havde vores faste bucket bar nede på stranden, hvor damen kunne huske vores navne. Eller næsten huske vores navne. Mit blev nemlig til fanga istedet.



Ellers bruger man tiden på at ligge på stranden, spise lækker og billig mad og sove. Stranden fik vi desværre ikke rigtig gjort det i, da det desværre regnede ret tit.
Istedet sad vi på en restaurent hvor de viste Friends afsnit non stop og spiste en masse mad.

Det sted vi bor hedder Paradise Hotel, hvilket vi jo synes er meget sjovt. Og selvom det er et rigtig fint værelse i forhold til standarden, så er der ikke meget paradise luksus over det.



For lige at opdatere, så er vi 4 piger der rejser sammen nu. ELisabeth, Cecilia, mig og Katrine (fra venstre mod højre). Pigerne er Sabinas venner hjemmefra, men jeg kender dem også fra vores lejr på Roskilde festivallen. Var lidt nervøs i starten for hvordan det ville gå, da det jo er Sabinas gamle veninder, men der er slet ikke nogen problemer der. Vi hygger virkelig godt allesammen!



Torsdag var der så den famøse Full Moon party, hvor sindsygt mange mennesker samles på stranden for at feste til den lyse morgen. Man maler sig selv med UV maling, så det lyser op nede på stranden, hvor de placerer UV lamper over det hele.



Man skriver en masse sjove ting på armene og som en intern joke (den er til dig pernille), så havde jeg også nogle sjove ting på mine arme.







Desværre regnede det også denne aften, så man blev meget våd og malingen røg af, men det var fedt at se at folk bare gav den gas, selvom vejret ikke rigtig var til det. Det gjorde vi bestemt også!



Det er også helt utroligt hvor mange forskellige mennesker man møder og snakker med. Ikke kun her, sådan har det været på hele rejsen. Folk er bare åbne og imødekommende på en anden måde end hjemme i dk, hvor man ville kigge meget underligt, hvis der pludselig kom nogle over og spurgte hvor man var fra...



Idag tager vi så tilbage til Bankok. En tur der tager 24 timer med diverse busser og både. Her skal vi fejre thai nytår d. 13 og noget kaldet Water festival, hvor man vist nok bare sprøjter en masse vand på hinanden.

Det har været super dejligt at snakke med en masse af jer over Skype. Betyder utrolig meget lige at se jer igen! Savner jer rigtig meget!

ps. Jeg har fundet min drømmebil. Sådan en skal jeg eje på et tidspunkt!