fredag den 17. april 2009

Cambodia I

Så er jeg i Cambodia og det er vist tid til en opdatering. Ville gerne gave skrevet noget før, men nettet er utrolig dårligt og meget ustabilt. Selv nu mens jeg sidder og skriver er strømmen lige gået, og med strømmen ryger internetet, lyset og mest ærgeligt, så ryger loft fanerne.
Her er SÅÅ varmt i øjeblikket. Man kan slet ikke forstille sig sådan noget når man kommer fra Dk. April er åbenbart den varmeste måned i Cambodia og det kan mærkes. Her bliver omkring 40 grader, så lige så snart man går udenfor, løber sveden bogstaveligt talt af en... Det sker også lige så snart fanen over en slukker! Og fugtiheden er lige så uudholdelig!
Ellers er Cambodia et fantastisk land. Det er utrolig fattigt og har gennemgået så mange forfærdelige ting, men har stadig utrolig meget charme og venlighed, selvom de ofte prøver at snyde os ”dumme” turister. Og så er børnene fantastisk nuttet. Kan godt forstå at Angelina Jolie adopterede et barn hernede fra. Hvis jeg kunne, havde jeg taget et med i rygsækken! (Har også været på en bar hvor Angelina har været.. Uhh...).

Nå men for at tage tråden op fra sidste indlæg, så tog vi i lørdags (d. 11), fra Koh Phangan til Bangkok. Det var en lang tur der bestod af først at køre fra Koh Phangan ned til færgen, hvor vi sad på ladet af en bil, med færge til Suratthrani, derfra med en lille bus til en busterminal, hvor vi skulle vente i 3 timer på en anden bus, der så kørte os til bangkok over natten. Det var en laang tur. Heldigvis havde vi været hurtige til at nuppe nogle gode pladser i den bus vi skulle køre i om natten, så pigerne kunne strække benene og min lille krop, kunne ligge og sove på en lille plade forrest i bussen.

Det var thai nytår også kaldet waterfestivel d. 13. Det kaldes water festival da nytåret fejres som en kæmpe vand og mudder kamp. Man sprøjter vand på alt der bevæger sig, og klasker mudder på alle der kommer forbi. Allerede d. 12 da vi ankom var der sindsygt gang i den, og ved bare at gå ned af en af gaderne, blev man meget våd!



Om aftenen var Cecilia og jeg inde og se Ping Pong show. Det var så klamt men også så grineren på en gang. Virkelig en syret oplevelse.

Efter den første dag havde vi ligesom fået noget af al vand pjaskeriet, så om mandagen tog vi videre til Siem Reap i Cambodia. Der er virkelig mange der prøver at snyde en til at købe dyre busture med visa inkluderet eller bare sindsygt dyre visums, selv politiet ved grænsen var med på det. Men vi var gode og fik forhandlet os ned til en fornuftig pris, så vi kunne få vores cambodianske visum.
Så godt i fjernsynet at der var mange urolighedder i Bangkok, men det så vi heldigvis ikke noget til mens vi var der... Men tak for bekymringen hjemmefra.

Den første dag i Cambodia brugte vi på at spise masser af lækker og billig mad fra gadekøkkenerne. Man skal bare lade være med at kigge alt for meget på de fluer der sværmer om ingredienserne, for maden smager virkelig godt. Bare luk øjnene og spis! Så dem der plejer at kalde mig kræsen, kan godt ændre deres mening nu...
Om aftenen var vi nede på et night market, hvor vi fik fiske massage. Ja hvad er nu det tænker i, det gjorde jeg også, men man sidder med sine fødder nede i et basin med tusindevis af sultne fisk, hvis ultimative lykke er at spise død hud fra dine fødder. Det var virkelig underligt og der killede sygeligt meget til at starte med. Men man vendede sig til det efter lidt tid og så var det egenligt underligt behageligt.



I tirsdags lejede vi cykler og cyklede ud til det store Ankor Wat, som et et kæmpe område med masser af templer. Der var ca 12 km derud og det er altså hårdt i 40 graders varme og høj fugtighed. Det havde nemlig intet med den dårlige kondi og alt det mad man har spist de sidste måneder at gøre!



Men fordi vi var på cykler kom vi ud til en masse af de små templer som ikke var så turistet. På et tidspunkt, guided af en venlig lokal på scooter, kom vi også igennem en sølle lille landsby, hvor hele byen sidder samlet om en enkelt bærbar. Det så virkelig sjovt ud!



Her er lige en smule af de mange tempel billeder der blev taget.











Igår lejede vi så en tuktuk til at køre os rundt til de lidt større templer inkl det kæmpe Ankor Wat tempel. Sjovt nok var det også sindsygt varmt den dag. Her er lige en tuk tuk til dem der ikke ved hvad sådan en er.



Dette billede er fra det famøse Ankor Wat tempel.



Derudover så vi også Ta Prohm templet, som bliver brugt i Tomb Raider filmen, hvor det ser ud som om at træerne har overtaget det hele, da menneskerne forsvandt.









Idag tog vi så ud til en landmine museum, som så viste sig at være lukket, da det er khmer nytår her... Ret surt, især fordi vi havde undersøgt det i forvejen, men det befolkningen kan bare ikke finde ud af at sige nej. De vil hellere bare sige ja til alt, istedet for at sige nej. Det ligger bare ikke i deres natur! Så man skal passe på ikke bare at stole på alt hvad der bliver sagt.

Da nettet desværre aldrig kom igen, fik jeg ikke lagt mit indlæg op, og imellemtiden har vi bevæget os videre ned til Sihanouk Ville, som ligger i syd Cambodia, hvor vi skal nyde sol og strand et par dage. Må se om der ikke kan komme lidt farve på den blege krop.

Busturen hertil var noget af en oplevelse, hvor vi var dobbelt booket og var lige ved at blive efterladt i Phnom Pehn uden vores bagage, men vi var hårde og kom med bussen på de bedste VIP sæder. Elisabeth og Cecilia sad på trappen forrest i bussen og Katrine og jeg sad på trappen ned til bagagerummet, hvor jeg kunne sidde sammen med al bagagen og et par scootere. Der var sindsygt varmt og intet luft, men en lifli duft af benzin, men vi kunne jo ikke rigtig gøre andet end at grine af det.





Da vi så endelig ankom til byen fandt vi et super dejligt hostel kaldet Banana Republic hvor der er banantræer over det hele og man bor i hyggelige bungalows.
Desværre var vores første gæster en masse insekter inkl en kæmpe flyvende kakelak, som bestemt ikke var velkommen. Så den store kakelak jagt gik ind.

Vi har idag fået vores visum til Vietnam pr. den 1 maj, så det er jo dejligt at det er ordnet. Vi regner med at tage videre til Boka Hill Station på tirsdag.

Håber alle har det godt derhjemme. Det er super dejligt at snakke med jer, både på mobil og over skype.
Krammer og kys

3 kommentarer:

  1. Hej Bianca. Dejligt med en opdatering og flere fine billeder. Forklar mig dog lige hvad der er klamt ved et Ping Pong show medmindre det da ikke er et bordtennisspil.
    Kærlig hilsen Charlotte og Far.

    SvarSlet
  2. Hej Bianca. Man kan jo godt se der er noget forskel på hvor du kom fra og Cambodia, men alligevel er der masser af nye oplevelser.Det må være skønt at køre i en tuk tuk,så får man da set noget. Rigtig gode billeder og alle tiders tekst til, vi nyder at følge dig. Knus og kram Bedstefar og Famse

    SvarSlet
  3. Hej Sveske, dejligt at høre fra dig igen, elsker at følge med i din gøren og laden.
    Love you
    Knuzz mom

    SvarSlet