tirsdag den 29. juni 2010

Marvelous May

 Endnu en måned er nu gået og det er JUNI. Kan virkelig mærke min tid i Australien rende ud, hurtigere end sand i et timeglas. Tiden derhjemme går sikkert i samme tempo som altid, men hernede føles det som om alt er overstået og langt inde i fortiden, næsten inde jeg når at opfatte hvad der foregår.
Prøver desperat at holde fast i alle de sjove episoder man oplever, prøver at få dem til at varer lidt længere, men det er umuligt. Tid er et underligt koncept! Når du allermest ønsker at kunne strække den, forlænge den, så sætter den af med express fart, men når du er allermest alene og gerne vil skrue hastigheden op, spole videre i programmet, så griner tiden af dig og kører pludselig i et tempo så langsomt at du troede det var umuligt...

4 måneder har jeg allerede været væk. Hvor er de dog blevet af? Selvom man hører om alle de ting der foregår hjemme i lille Danmark, så er det lidt som om at man ikke rigtig kan forholde sig til det. Der er en form for skjold, en boble, som gør at det hele virke lidt urealistisk. Som om det egentlig ikke rigtig er sket. Det hele rammer nok først rigtig når mine fødder igen er på dansk jord.

Maj har været en måned fuld af opture og nedture. Her er lige et par af dem..

Sydney - igen.
Torsdag d. 6 maj to vi til Sydney for 2. gang på denne rejse. Denne gang var det uden et extreme crew der rev os rundt, det var en lille weekend get-away vi selv stod for, hvor vi kunne slappe af, gense byen og besøge drengene fra studiet der studerer der.
Vi var så heldige at vi kunne bo gratis hos en af vores bekendte, som havde en LÆKKER lejlighed på den anden side af Sydney harbor bridge, i et lidt finere område kaldet Crows Nest.

 Den fine terrasse og udsigt fra lejligheden.

 Som tak for indlogeringen lavede vi lækker mad.

 Selv elevatoren havde et grineren spejl der bare blev ved og ved og ved....

 Vi ankom i Sydney lufthavn torsdag aften og blev hentet af Brendan, vores landlord, i en meget drenge gearet bil, som han åbenbart havde lånt af hans far, da hans kun havde 2 sæder. Vi spiste sen aftensmad på en restaurant/bar der lå i hans område med en af hans venner, hvilket var virkelig hyggeligt.

Om fredagen to vi bussen til Manly beach, og nød at vejret bød på 26 grader og solskin. Vi var virkelig heldige med vejret den weekend, for den stod på sol og minimum 25 grader hele weekenden, men ugen før og efter var den på de sadvanlige 19 grader som passer til årstiden.

Manly beach (og Helles ben)

Mig og Manly

Om aftenen var i byen på barerne der ligger ned til stranden. Det var et rigtig fedt sted at gå i byen og det var en super fed bytur.

Jeg og Brendan på en af barerne i byen.

Om lørdagen var vi på shopping tur i et kendt shopping område, hvor der både var en shopping gade og et kæææmpe indkøbscenter. Vi var desværre, eller man skal måske sige heldigvis, ret trætte, så det blev ikke til meget shopping.

Hyggelig shopping gade hvor vi spiste frokost.

Lørdag aften var vi inviteret på middag hos drengene fra studiet. Det var rigtig hyggeligt at se dem alle igen! Der blev sladret og catched up og hygget. Derefter tog vi i byen i det gamle område The Rocks. Vi endte på en ret berømt club kaldet The Argyle, hvis lokaler er et gammelt fængsel. Det var en ret fed club og det var rigtig flot indrettet med de gamle stenvægge.

Om søndagen fik vi lidt spontant tilmeldt os et surferkursus på Manly beach, men vi var lidt lang tid om at tage den her ellers så spontane beslutning, så da vi kom ud af døren var vi allerede lidt sen på den. Efter så at have ventet i 10 min på en forsinket bus, besluttede vi at hoppe i en taxa. Det endte ud med at blive den dyreste taxatur nogensinde 55 dollars tak! Tror måske at det var fordi det var mors dag, for der var underligt meget trafik. Men vi når derud, kun 5-10 min forsinket endda, men så kan vi selvfølgelig ikke finde stedet og efter at have vadet op og ned af stranden, ringet tilbage og spurgt og givet op et par gange, finder vi det endeligt, men da vi er over en halv time forsinket er det for sent at komme med på holdet... Lort, lort og lidt mere lort. Stemningen var ikke på det højeste på dette tidspunkt.
Men den søde og meget laidback surfer gut forbarmede sig over os, og lod os låne nogle bodyboards gratis! De lukkede en time senere, så vi havde en times gratis lån af dem.




Vi fik lige nogle hurtige instrukser om hvor langt ud vi skulle gå til, og hvor vi skulle være i forhold til strømmene, og så var vi ellers afsted, ud i bølgen blå! Og bølgerne var godt nok også store. Hvis man ikke blev væltet omkuld, så blev ens bikini i hvert fald. Til andre badegæsters morsomhed.



Men vi endte da med at blive okay til at body boarde. Det svære var at få nok fart på og ramme bølgen ordentligt, men når man gjorde var det mega fedt og man blev nærmest skudt hele vejen ind til strandkanten.


Det hårde var så bare at vade hele vejen ud igen imod alle bølgerne. Tror vi boardede i 45 min, så var vi godt fyldte med saltvand, forpustede og trætte. Men en fed oplevelse det var det!


Aftenen gik med at drikke masser af lækre white russians og gå amok med guitar hero! Okay, amok gik vi måske ikke, men vi hyggede os gevaldigt.



Melbourne museum
Så var maj også måneden hvor vi endelig fik taget os sammen til at besøge Melbourne museum, som ligger 10 mins gang fra hvor vi bor.
Helles bror Kasper var på besøg i en uges tid, så vi tænkte at det var vist det helt rigtig tidspunkt at gå på museum. Især fordi det var gratis for studerende og det er Kasper ikke.. Hihi.
Men fint og stor var museumet, som de nu oftest er. Ej der var faktisk nogle ret fede udstillinger, fx:

Et udendørs forsøg på en regnskov.

Et dyr der har mistet sit store skjold.

En Mind and Body afdeling, hvor man kunne løse sjove opgaver.

Masser af udstoppede dyr.

Og min personlige yndlings, kæmpe dinosaurer!

Der var selvfølgelig også en kæmpe slange...

Melbourne Central Hospital
Så skete der jo også lige den lille detalje at jeg røg en tur på hospitalet. Ikke lige noget jeg hjemmefra havde planlagt skulle med på denne tur, men så har jeg da også prøvet det.
Kort opsummeret havde jeg gået med lidt ondt i højre side af ryggen i lidt over en uges tid, men troede det var fordi jeg havde forstrukket noget til træning. Det bliver dog en nat pludelig meget værre og jeg får ret ondt og feber. Helle og ace er på skolen og lave opgave til sent og jeg ligger derhjemme og har det elendigt. Kasper var rigtig sød til at tage sig lidt af mig, men jeg havde det lidt underligt med at være så ynkelig foran en jeg ikke kender særlig godt. Jeg får ringet til Niels, som kommer forbi og konstaterer at jeg altså skal på hospitalet, så efter en kort taxa tur, hvor vi blev sat af forkert, ender jeg på skadestuen på Melbourne Central hospital, ca 15 mins gang fra hvor vi bor. Vi får selvfølgelig lov til at vente et par timer til det er min tur, hvorefter jeg bliver iklædt en fin hospitals kåbe.


Jeg får taget en pokkers masse prøver og et EKG endda, da lægen synes min hjertelyd var underligt. Men kan dog berette at hjertet har det fint. Pga af væskemangel og min feber får jeg lagt et drop i armen og givet noget af det der dejlige beroligende. Kl 1 om natten (efter en 4-5 timer på hospitalet) får vi så af vide at jeg altså har en nyre infektion i min højre nyre og skal indlægges og på antibiotika. Jeg får det første skud i droppet og begynder at døse hen.
Vil i samme stund lige sende et STORT tak til Niels for at han hev mig med på hospitalet, blev der til langt ud på natten og dokumenterede det hele, så der kan komme lidt billeder med indlægget!

(Sarte sjæle og far bedes se bort fra næste billede...)


I løbet af natten bliver jeg rykket rundt et par gange, sover ikke rigtigt da der er ubehagelige lyde fra syge folk hele tiden og mit drop irriterer, og da jeg endelig falder i søvn hen af morgenen, bliver jeg vækket kl 8 med morgenmad. På det tidspunkt er min mob næsten død for strøm og jeg synes bestemt ikke det er sjovt at være på hospitalet. Især ikke fordi det nu er Helles fødselsdag og jeg ikke kan være med til surprise brunch, Mamma mia musical og middag senere, da de gerne vil beholde mig en nat mere.
Men jeg får lov til at blive frigivet ved en 3 tiden på baggrund af god opførsel (drak jeg ved ikke hvor mage litter vand den morgen for at skylle infectionen ud og væske balancen op), hvor Helle og Ace så kommer og henter mig.
Og jeg når at komme med til Mamma Mia musicallen, som er 3 mins gang fra hvor vi bor, og den var virkelig god. Det andet måtte jeg sige pænt nej tak til desværre. Om aftenen fik jeg det virkelig dårligt igen med feber og det hele, men kunne ikke overskue at skulle tilbage på hospitalet og om morgenen havde jeg det heldigvis bedre igen. 
Er nu helt ovre min infektion, men kan dog ikke lide hvis nogen prikker min i ryggen i nærheden af nyren. Er helt bange for at det skal begynde at gøre monster naller igen...

Melbourne random
Der har som sædvanligt også være et utal af byture i maj måned. Flere virkelig legendariske aftener! Men hvad der sker i Melbourne, det bliver jo i Melbourne.. ;)

Derudover har vi været på Koko Black et par gange. Et yderst delicat chokolade sted hvor man kan spise lækker chokolade til man skammer sig eller bare har fået alt for meget. Kan nævne denne choko mousse som er fabelagtig og umulig at spise op... Man får simplethen for meget til sidst. Men lækker det er den. 


Eller hvad med denne varme chokolade med chili som Ace fik...?


Så var maj også måneden hvor vi fik underskrevet vores opsigelse af lejligheden, fundet en stor kærlighed for serien True Blood, hængt ud med vores norske naboer, sovet alt for meget i samme seng, savnet helle mens hun var i danmark, shoppet lidt for meget og jeg fik læst endnu et par gode bøger...

Lots of LOVE
Bianca
  


 

mandag den 24. maj 2010

April at last!

Så er endnu en måned gået og det er vist igen på tide med et indlæg..(ja okay der er måske gået lidt længere, men det indlæg har været længe undervejs!).
Der er nu ikke sket så meget i den sidste måneds tid, vi bruger de fleste weekender på at nyde nattelivet i Melbourne, hvilket vi efterhånden er blevet eksperter i, men lidt andet er der da blevet tid til.

Jeg har haft min første og eneste mid-semester eksamen, som var i medical terminologi. Den var online over nettet, 90 multiple choice spørgsmål på 70 min. Man var godt presset med tid, men det hjalp da at man kunne google nogle af svarerne! Det endte med at jeg fik 89 rigtige ud af de 90, så det er jo rigtig dejligt. Den tæller 30% af den endelig karakter, så det er jo en god start inden den endelige eksamen.

Så har jeg også fået min eksamensdatoer som er d. 21, 22, 24 og 28 juni. Det bliver nogle travle dage. Helle og ace har deres sidste eksamen d. 30, så jeg bliver nok ikke vækket med morgensang på sengen som vi plejede derhjemme. Men mon ikke de finder på noget sjovt om aftenen. Det håber jeg på!

Dandenong mountain
På en af vores turist fredage begav vi os en times kørsel udenfor Mebourne og op på et bjerg kaldet Dandenong mountain, hvor der var en fantastisk udsigt over Melbourne by (det var bare slet ikke til at få billeder af). Det var fantastisk vejr med blå himmel og masser af solskin, helt perfekt.


Ace, jeg og Hilary på udsigts posten

Nåede også lige at se et fint bryllup deroppe!

Så har Hilary og jeg været en tur nede i Geelong og se semi professionelt australian football / footie / aussie rules (ja kært barn har mange navne) med en af drengene fra mit sport and exercise hold, som synes det var pinligt at jeg ikke vidste mere om footie. Det var ret fedt at se! Især fordi der var ved at være slåskamp et par gange, men spillet fortsætter bare og så bliver spillerne jo nødt til at stoppe med at slås for at spille med.

Vi startede med at chille lidt på bilen, men det fik man hurtigt ondt af.

Den venlige Daniel der tog os med til footie. Han spillede i nr 25.

Vi sad på et tæppe lige ved siden af plænen og kunne se alle taklingerne up close, det er godt nok en brutal sport. Der er åbenbart en fast gruppe på 10 gutter som altid kommer og ser dem spille og de slog sig ned ved siden af os, med masser af øl og bandeord jeg aldrig havde hørt før.. Men det var nu meget grineren at høre dem moppe spillere fra det andet hold eller dommeren!
 Og så scorede han endda et goal = 6 point

Bunke ovenpå bolden
Daniels hold (Queenscliff baracoudas) endte med at vinde med over 100 point, hvilet er ret meget, så det var en god kamp vi kom med ned og så. Det var dog en lidt lang tur derned, det tog 1 times tid hver vej. Men nu har man også prøvet det.

Go-cart
En anden fredag havde vi skrevet os op til go-cart tur med vores bygning Unilodge, hvor århus drengene også skulle med. Det foregik i Port Melbourne og vi skulle kun betale 10$ (ca 50 kr) hver, så det var ret billigt. Vi var alle med i runde 2, så vi nåede at se nogle af de andre køre før os, og jeg må indrømme at jeg blev en smule skræmt af hvor hurtigt de egentlig kørte, men også underligt tændt på selv at komme ned og give den gas. Man skulle først se en fin introduktions video og derefter skulle man have nogle fine hårnet på inde man valgte sig en hjelm.

Niels og Martin der prøver hjelme.
Vi havde ved ankomsten tjekket os ind i computeren og den havde automatisk valgt en bil til os. Man fik også lov til at vælge et fin Kaldenavn som man ville stå som på deres scoreboard, men jeg holdt mig bare til Bianca. Der er jo ikke nogen grund til at ændre noget der allerede er så godt! ;)

Starting position (det er mig i grå i midten)
På vej rundt i et sving med Helle i hælene

 Mig i front med Helle og Ace lige bagved.

Det var super fedt at prøve og der var godt nok fart på...! Tror slet ikke jeg fik brugt bremsen, slap bare speederen rundt i svingene. Og desto flere baner jeg kom igennem, desto mere fart kom der på. De sidste par runder var bare mega frustrerende, da der var nogle meget irriterende kinesere der blev ved med at køre galt og hver gang skulle vi alle stoppe så de kunne hives fri. 
Men da vi så kom op, så var jeg faktisk endt på en 4. plads i vores runde. Haha var så glad at jeg hoppede rundt. Endte alt i alt på en 8. plads og deriblandt også som den højst placeret pige! Ja far, du må gerne være stolt af din lille racerkører. Der var kun under 1 sec mellem vinderen og jeg, så de øverste placeringer var ret tæt. Der var over 10 sec ned til sidste pladsen.

Appartment 1610
Som tidligere sagt, så er vi rigtig gode til at holde en masse fester og gå en masse i byen. Det er efterhånden blevet en halvfast deal, at der er før-fest i vores lejlighed om lørdagen, hvor vi så mødes en masse mennesker og nyder lidt våde varer, før vi begiver os videre i byen. 
Det er blevet til utroligt mange sjove aftener, og i kan da lige få et lille indblik i nogle af dem på de følgende billeder..

Ja man må altså gerne hoppe i sofaen!
Jeg, Niels, Helle, Michael (og Ace)

Man er jo bare lækre hvis man har hat på!

Men det var lige en opdatering fra april måned. Skal nok prøve at være lidt hurtigere med de næste indlæg!
Loves u..
Xoxo Bianca

 









onsdag den 7. april 2010

Random Marts

Der går jo næsten ikke en dag hernede, hvor der ikke sker noget nyt og spændende. Ofte er det små ting, men det er jo stadig værd at nævne, så tænkte at jeg lige ville opsummere nogle af de ting, der ikke har fået deres eget store blog indlæg.

Melbourne Zoo
Vi har gjort fredag til vores turist dag, hvor vi tager ud og oplever nogle af de ting Melbourne og omegnen har at byde på og fredag d. 19 marts tog vi en tur til Melbourne Zoologiske have sammen med Hilary og Jessica.
Mine forventninger var egentlig ret store, da jeg på den ene side synes det er utrolig hyggeligt at være i zoologisk have og på den anden side var jeg virkelig imponeret af Steve "Crocodile hunter" Irwing's zoo, som jeg så sidste år i australien.

Men men... Jeg blev desværre ret skuffet. I mange af indhegningerne var der slet ikke nogen dyr at se og der var slet ikke alle de store farlige aussie dyr man forventede at se. Der var til gengæld et utal af fugle! Og de er jo virkelig kedelige, især når største delen af dem var ænder. Dem har man ligesom set hjemme i DK.

Er ikke helt tryg ved at sommerfuglene er ved at lande på mig. 
De kan jo godt være MEGET farlige!

Dog havde zoo'en sine øjeblikke. Der var nogle flotte giraffer, som Helle er underligt vilde med og det var ret sjovt at se hende ramme skyerne over det.


Vi fandt også et aquatic center hvor man kunne se søløver boltre sig i vandet.


Ellers så brugte vi meget af tiden på at lave vores eget sjov. Det er imponerende hvor sjovt man kan få det når man fjoller lidt rundt. Eller bare har Ace med til at komme med grineren kommentarer.

Kunne ikke finde aberne i buret, men fandt nogen udenfor!

En stor og farlig Ace abe.

Lejligheden
Til jer der ikke har oplevet Ace, kan nævnes en aften vi sad herhjemme og snakkede om hvilken kendis der var den lækreste. River Phoenix og Jude Law var topkandidaterne, men snakken gik lidt på at Jude Law måske havde lidt for høje tindinger (hvilket egentlig var en observation fra Århus drengene), men Helle og jeg sidder så og snakker lidt frem om tilbage om at det jo ikke gjorde noget, for så høje var de jo slet ikke. På et tidspunkt kommer ace med i snakken og begynder at kommentere at man da ikke kan have for høje tindinger, hvorefter Helle og jeg enstemmigt begynder at modargumentere, for jo, man kan virkelig godt have alt for høje tindinger. Efter lidt diskusition frem og tilbage, spørger ace sådan lidt forvirret; "Det her er da tindingerne ikke?", mens hun peger på sine kindben... Haha... Helle og jeg var færdige af grin!! Klassisk ace kommentar!

Men vi hygger os faktisk også ret meget her i lejligheden. Når vi ikke lige tøse snakker, så pjatter vi generelt ret meget rundt. Der kører tit musik i baggrunden og man skal jo fyre et lille frækt (læs: meget grimt og old school) dansemove af når der er musik på. Så er det lige meget om man lige er kommet ud af badet eller lige stået op, når der er musik skal der danses.
En random aften, hvor vi kom til at snakke akrobatik, skulle vi da også lige afprøve den klassiske flyver og den hvor man holder hinanden i anklerne og laver koldbøtter. Det gik dog ikke lige godt hver gang.


Jeg var fuldstændig færdig af grin hele vejen igennem. Havde ondt i mavemusklerne så meget havde jeg grint. Havde vi alle grint!

Jo vi fik dog lavet nogle flotte flyvere.

Trivia Tuesday
Vi har fundet ud af, at der hver tirsdag er trivia aften på en masse lokale pubs og hostels, hvor man kan vinde masser af våde varer.
Så det har vi selvfølgelig også været til 2 gange nu. Den første gang var helt klart den mest underholdende.

 Jeg fik en fin hat og nøglering da jeg var team captain.

Jeg kom i seng kl 7 om morgenen og skulle op kl 10 da jeg skulle i skole. Utroligt nok kom jeg op og i skole til tiden. Forstår ikke helt hvordan jeg klarede den, men kunne ikke pjække da jeg skulle aflevere en opgave og havde obligatorisk grupperegning. Havde det egentlig heller ikke så slemt, var bare træt.

 Snapshot fra sent ud på natten!

Men til den første Trivia på et hostal kaldet Nomads, var det en transvestit kaldet Miss Man der var vært, og han var super grineren. Virkelig underholdende.


Han dansede rundt og sang Lady Gaga sange og tog pis på alle der sad der. Han kunne virkelig godt lide mit "lady gaga" hår, som det blev kaldt.

Miss Man's 2. outfit
Jeg var på hold med Århus drengene og Jessica, og selvom vi selv synes at vi gjorde det godt, så vandt vi desværre ikke noget. Tror at dommerne snød!!

Phillip Island
Fradag d. 26 marts var det tourist dag igen, og gennem Unilodge (den bygning vi bor i) havde vi skrevet os op til en tur til Phillip Island. Den var endda gratis og det er jo altid rigtig dejligt. Vi havde nemlig snakket om at vi gerne ville derned og nu kunne vi komme gratis afsted. Ja tak Unilodge. 
Phillip Island er en lille ø der ligger 2 timers kørsel sydøst for Melbourne. Der er kun 6000 beboerer men den får ca 4 millioner besøgende om året. Folk kommer for at se deres Pinguin Parade og det skulle vi selfølgelig også.


Vi startede dog med et lille smut forbi et koala sanctuary på øen, hvor vi fik set en masse søde kolaer. Endda også nogen der spiste og kravlede lidt rundt, hvilket er meget usædvanligt da de kun er aktiv ca 4 timer om dagen.




Da solen begyndte at gå ned var det så videre til Penguin Parade. Man må desværre ikke tage billeder derude, men fik taget et af et postkort så i kunne se hvor små og søde pingvinerne er.
Men må nok lige forklare hvad en Penguine Parade er.


Pingvinerne bruger hele dagen eller natten på at jagte føde i havet. Deres reder ligger oppe i vegetationen bagved stranden og ved solnedgang er der vagtskifte og det er det der kaldesPenguine Parade.
Så sidder alle turisterne på tribuner bygget op på kanten mellem vegetationen og sandet på stranden og venter på at pingvinerne kommer marcherende op. Vi nåede da også at blive godt kolde og ventede i ca 1 timer før de kom, men ihh hvor var de søde. Især de rigtig tygge af dem som vraltede rundt. De spiser sig nemlig utroligt tykke når de skal skifte pels og det så virkelig sødt ud at nogen af dem var så tykke at de ikke rigtig kunne gå ordenligt.
Når man så ikke gad sidde der og kikke mere, kunne man gå op på et netværk af gangbroer over deres reder, hvor man virkelig kom tåt på, indenfor 1 meters afstand fra nogen af dem. Ville rigtig gerne have haft en med hjem. De var ikke mere end 2 feet høje og sagde nogen meget søde pingvin lyde!
Ihh det var jo Happy Feet in real life...

Efter det var vi lige en tur in i deres turist butik og kigge, hvor Helle og jeg fandt nogle fine hårbøjler vi næsten ikke kunne leve uden...


Men det var lige et lille update over nogen af de ting vi har bedrevet i marts. Det eneste der mangler er alle de byturer vi har været på og fester vi har holdt, men det må komme en anden gang.

Lots of love
Bianca