Bare en lille lejlighed tak...

Så er det blevet onsdag aften, og vi har nu været i Melbourne i en uge. Det er helt ubeskriveligt hvor hurtigt den uge er fløjet afsted og på den anden side, så kender jeg allerede byen så godt, at det føles som om jeg har været her meget længere.

Vi startede med at bo nede i St Kilda området ved vandet. Det er et rigtig fint lidt boheme agtigt område, men det tog os 1.5 time at komme til universitetet derfra, så i mandags rykkede vi op på et nyt hostel lidt nord for midtbyen, ikke langt fra Melbourne Universitet faktisk. Der er en rigtig flot udsigt over byen, da det ligger lidt oppe på en bakke.



Det tager dog stadig ca 45 min at komme til vores universitet (når der ikke er alt for meget trafik), men det er jo samme afsted som jeg havde til DTU hjemme i DK.
Deres offentlige transport system hernede er ikke alt for godt, men meget hyggeligt egentlig. Der er toge, busser og så er der sporvogne! Og det er oftest dem man kører med.



Vores nye hostel er YHA metro, og der deler vi et 4 personers værelse med 1 sød ældre dame, som skræmmende nok kommer senere hjem end os...
De sidste mange dage har vi brugt på at lede byen og internettet tyndt for lejligheder, og hold da op hvor er jeg ved at give op nu... Det er virkelig svært at finde en lejlighed med 3 soveværelser! Der er masser af huse man kan leje, som faktisk ikke er så dyre, men de er alle umøbleret og vi har alle glemt alle vores møbler hjemme i dk, så det kan vi jo ikke rigtig leje. Ellers har vi også været ude at se på nogle skræmmende huse som var møbleret, eller jeg vil nok nærmere kalde det faldefærdige papskure, så det har vi også droppet pænt hurtigt.
Vi har også fundet et par lejligheder med 2 soveværelser, hvor der så kan være 2 senge i det ene, men de er desværre lige så dyre som de optaget lejligheder med 3 soveværelser, og så bliver man jo lidt nærrig. For hvem af os skal så sove i ske med hvem, og skal man lave rotations runder hver måned?

Alle dagene siden i mandags er efterhånden også bare et stort rod af dårlige lejligheder, sindsygt dyre lejligheder og træthed.
Chokerende nok så vågner jeg også hver morgen omkring kl 7! Jeg har da aldrig kendt mage. Mig, som ellers altid kan sove! Har endda ligget og overvejet at løbe en tur bare fordi jeg lå og ikke kunne sove, men doven som altid, så er det ikke blevet til noget endnu. Men det kommer vel på et eller andet tidspunkt.
Der er stort træningscenter med pool og diverse andre lækkerier ude på La Trobe, så det har jeg da overvejet at melde mig til når skolen starter her d. 1 marts. Folk er så aktive hernede, så man føler sig helt skyldig over ikke at lave noget aktivt. Har til gengæld trasket byen tynd for ejendomsmæglere, og det tæller vel også!
Ellers så har La Trobe også en hel masser aktivitets klubber man kan melde sig ind i, deriblandt en surfer klub som vi stærkt overvejer at joine.

Vores lejligheds tåge blev dog afbrudt for en stund i går aftes, da vi var på bådtur rundt på havnen og floden sammen med mange af de andre internationale studerende.


Os med vores internationale introguide Matt.

Det var en udklædnings fest, det tog vi dog lidt let på, men det var faktisk rigtig hyggeligt. Og udsigten over byen som solen gik ned var helt fantastisk!






Hov forresten, har da helt glemt at fortælle jer om vores fine valentines day. Det er jo noget af det eneste vi har lavet som ikke har noget med lejlighed eller uni at gøre. Det var jo i søndags d. 14 feb, og jeg var så heldig at have fået 2 valentines dates (helle og ace, hvis nogen skulle være i tvivl). Den søndag var der festival i St Kilda, så der var masser af boder og musik scener nede ved stranden. Det var super hyggeligt og der var masser af mennesker (og hunde) over det hele.





Pludselig endte vi nede ved en beach volley bane, hvor der blev spillet kamp med masser af tilskuer. Det skulle vi da se. Vi nåede lige at se det sidste af kampen og da de nye hold blev annonceret, synes jeg det lød som om de sagde noget med danmark. Og rigtig nok, det var det Bo Søderberg og Anders Hoyer, 2 af danmarks bedste beach volley spillere der skulle spille. Så blev det hele jo lige pludselig meget mere interessant!



Vi skreg og heppede så vores lunger og hænder var ømme, og blev hjulpet af en lille gruppe på 4 danskere der sad på den anden side af banen. Eller vi fandt ud af at de var danskere, da de pludselig rejste sig op og sang Der er et yndigt land!
Jeg vil ikke sige at det afgjorde kampen, men jeg er sikker på at vores danske kampånd og fællesskab hjalp drengene med at vinde kampen..
Under en af pauserne var der en gut der gik og smed små volley bolde ud til folk der var kreative med hænderne, og da Ace og jeg fik lavet valentines hjerter, smed han en hen til mig. Og den var jeg da lige ned og få signeret af de to danske spillere. Så fik jeg også lige sagt god kamp og fik en high five med fra hver af dem. De er vist ret glade for at klappe til hinanden i volley.
Men en signeret lille volley bold fra to danskere i australien var da den fedeste valentines gave!




Men nu må jeg tilbage til lejlighedssøgningen.
Håber i alle har det godt og ikke fryser alt for meget.

Masser af kram
Bianca

ps. Det har været skyfrit og ca 30 grader igen idag... ;)
pps. Internettet er ikke super fabelagtigt, men der kommer billeder snarest!