Sydney (tors 11/3 - man 15/3)

Så er det vist blevet tid til at fortælle om vores fantastiske tur til Sydney med Exstreme Travels.
Og ja, det var extreme! Vi var fuldstændige færdige da vi kom hjem mandag. Havde det som om jeg havde været en uge på roskilde... Bare pakket ned på en weekend!

Men lad os da tage den fra begyndelsen.

Jeg var i skole til kl 16 om torsdagen, så da jeg kom hjem kl 17, skulle der lige hurtigt pakkes til den kommende weekend. Kunne selvfølgelig ha været fornuftig og pakke et par dage før, men fornuften er lagt lidt på hylden hernede og spontaniteten er gravet frem fra gemmerne. Glemte så også at få pakket både pude og tæppe til den 12 timer lange bustur, men det er jo den pris man må betale for at leve i nuet.. ;)
Burde dog virkelig ha vidst bedre efter alle de skiferie busture jeg efterhånden har været på, og jeg husker da også at jeg tænke at det var smart at have med, det blev dog ved tankerne.

Men vi kom afsted ned til Southern Cross station hvor vi skulle med bussen kl 20. Vi kunne dog overhovedet ikke finde hverken andre folk der så ud som de skulle på tur, eller busser i det hele taget! Men efter lidt panisk gang frem og tilbage og et opkald fra vores soon to be guide, så fandt vi vores busholdeplads.
Må sige at vi var noget skeptiske da vi først så det crew vi skulle afsted med. Det var højt befolket af meget opmærksomhedskrævende, unge, ignorante amerikanske valley girls, som vi allerede havde stiftet bekendtskab med på vores intro cruise. Og vi havde lige joket med inden, at det kunne være typisk hvis de var med.. Isn't it ironic?

Efter lidt flere undskyldende opkald fra vores guide ankom bussen næsten en time forsinket. Og den var lille! Virkelig lille! Helle og jeg endte ved siden af hinanden og ace sad bag os ved siden af en af de ameriskanske pige. Dog ikke en af de helt slemme... Bussen var også så fuld at vores guide Tim måtte sidde på gulvet oppe foran. Vores chauffør var en rigtig soldyrket aussi gut med tatoveringer der godt kunne lide at køre til. Han hed Rob-Bob. Lidt crazy men meget underholdende når man snakket med ham.
Lad mig bare nøjes med at sige at det ikke var en behagelig bustur... Chips spisende amerikanske piger, alt for meget aircon, sæder der ikke kunne ligges ordentlig ned osv.

Men vi klarede den og ankom til Sydney fredag morgen kl 9 ca. Her tjekkede vi ind på vores hostel (Westend backpackers), eller vi tjekkede ikke ind så meget som at vi alle smed vores ting ind på et værelse, da vores rum ikke var klar endnu. Man havde så lige mulighed for at skifte til andet tøj. Desværre var ace og jeg endt bagerst i køen da vores taske var blevet glemt på bussen (læs: vi havde ikke fået taget den ud), og "at skifte tøj hurtigt" betyder åbenbart på amerikansk at man skal hive glattejernet frem og til at ligge ansigtet på igen. Aldrig har jeg set makeup i så store mængder. Tror ikke vi så deres naturlige hudfarve på noget tidspunkt! Men det må de jo selvom. Vi hoppede jo bare hurtigt i vores tøj og børstede tænder, så var danskerne klar til at opleve Sydney.

Fredag startede med en tur gennem indre Sydney og videre til Hyde Park, som er en meget berømt park da den indeholder et stor krigsmonument/bygning (ANZAC memorial). Der var vi selvfølgelig lige inde og kigge. Hele loftet var beklædt med stjerner fra alle de faldne soldater. Der var en super flink aussie mate der fortalte vidt og bredt om al symbolikken i statuerne osv. Ret spændende egenligt. Er nok ved at blive voksen og moden siden jeg begynder at synes om sådan noget. 

 Og dog, helt voksen er man ikke alligevel!

Fra Hyde park går man videre til Royal Botanic Gardens, som er en virkelig fantsatisk park/botanisk have. De har et rigtig sjovt skilt i indgangen om at de inbyder en til at gå på græsset, dufte til blomsterne og kramme træerne. Så det skulle vi selvfølgelig også...

 

Ja Ace havde som sædvanligt ikke helt forstået hvad det handlede om! ;)

Det var rigtig fedt at være tilbage i botanisk have, for jeg var helt vild med det sidste gang, og nu kunne jeg spændt gå og vente, for jeg vidste jo hvad der kom lige om hjørnet når parken sluttede. Og ja det hele er også rigtig fantastisk 2. gang. Det er selvfølgelig noget andet for der er ikke den der første gangs følelse, men tilgengæld var der en helt vild "ej er jeg virkelig her for anden gang i mit liv" følelse...

Kunne ikke lade være med at tænke på hvor mange der ikke får oplevet at stå på den anden side af jorden langt langt væk hjemmefra, og så er jeg her sgu for 2 gang!! (Ja jeg ved godt at man ikke må bande, men det trængte den sætning altså til, for det var en vild fornemmelse..:!).

Vi tog dem også op på deres skilt og fjollede gennem haven. 

Her er det Hilary der vifter mig lidt frisk luft. 

Vi fandt, i vores irritation over de unge og belastende amerikanske piger, sjovt nok ret hurtigt sammen med 2 andre amerikanske piger. Men de var virkelig cool de to og de gad bestemt heller ikke hænge ud med the american bimboes. De hedder Hilary og Jessica (21 og 26 år) og vi har faktisk "hængt" ud med dem flere gange efter Sydney turen. De er lige vores kop the!

Som vi begav os gennem haven steg spændingen støt, for alle vidste jo hvad der kom lige om hjørnet..

Oparahuset af Jørn Utzon.

Fik lidt ekstra oparahus info af vores guide. Det forholder sig åbenbart sådan at Hr Utzon havde et lille falling out (skænderi) med den australske regering, da deres Prime Minister pludselig stoppede betaling til Utzon, da han synes projektet var for omkosteligt og desuden heller ikke rigtig støttede kunst og akitektur. Dette resulterede i at Utzon forlod australien før Opara huset var helt færdigbygget. Ironisk nok endte det med at koste 3 gange så meget at færdiggøre projektet (al interiøret manglede), da Utzon havde taget sine planer og forbindelser med sig. Han døde i 2008, 90 år gammel, uden nogensinde at have tilbagevendt til Australien og set det færdige projekt.

 
 

Efter Opara huset gik vi videre rundt til Sydney Harbor Bridge, som vi også skulle op at gå på. Det var jeg ikke sidste gang, så det var super fedt at prøve. Der var en virkelig flot udsigt over Operahuset, havnen og Sydney by.

Vi er jo ikke de eneste der drager ud i den store verden for at respæsentere Medicin&Teknologi og lille Danmark, så vi skulle da også lige sige hej til de drenge der studerer i Sydney. Her er det Simon (ace's ex) vi lige har fanget efter vi var færdige med vores bridge tur og der var fri leg indtil aftensmaden.

Jessica, Ace, Simon og Helle

Om aftenen skulle vi på det der populært kaldes et Booze-cruise, som er en tur rundt i vandene omkring Sydney på en båd med gratis alkohol og mad i form af en kæmpe mængde Dominos pizza.

Ud over vores Extreme crew var der også en stor del af den New Zealandske flåde med. Det var virkelig underholdende. Så fik jeg også opfrisket lidt af mit Maori (indfødte New Zealandske sprog).

Der blev danset og drukket i mange timer (se facebook billeder), men jeg nåede da også at fange nogle billeder af Oparahuset by night. Man kan aldrig få nok billeder af operahuset!

Efter Booze-cruise tog vi videre ind til byen til en bar kaldet Scubar, hvor der allerede stod nogle JægerBombs og ventede på os. Der blev danset og festet til alt for langt ud på morgenen.

 

 Hilary, JægerBombs og mig

Næste dag var det tidligt op. alt for tidligt efter min mening. Ud i bussen og så køre 2 timer ind i landet til Blue Mountains. Godt at man er lille og kan kravle sammen på sædet og sove lidt. Havde egentlig ikke de slemme tømmermænd, var bare meget træt i mangel på søvn.

Men vi ankom helskindet til Echo Point Lookout in Katoomba i hjertet af Blue Mountains, og hold da op hvor var det flot! Der var en fantastisk udsigt over denne kæmpe dal med frodig grøn skov og masser af bjerge. Grunden til at det hedder Blue Mountains er at alle eucalyptus træerne frigiver en mist (tåge) af olie som på afstand, i sollys vel at mærke, ser blå ud.

Herfra var der også udsigt over en bjerg formation kaldet de 3 søstre, som jeg synes var helt fantastisk og meget speciel. Der gik mange tanker hjem til Bina og Puller, og uden egentlig selv at have lagt mærke til det, stod jeg og aede på mine 3 hjerter...

De 3 søstre...

Den gamle aboriginal dream-time legende om hvordan bjergene blev til, handler om de tre søskende Meehni, Wimlah og Gunnedoo, som var medlemmer af Katoomba stammen, der levede i Blue Mountains dalen. De tre smukke søstre var blevet forelsker i tre brødre fra den rivaliserende Nepean stramme, men stamme lovene forbød ægteskab mellem rivaliserende stammer.

Brødrene ville ikke acceptere denne lov og kidnappede søstrene, hvilket resulterede i en stor kamp mellem stammerne. Da de tre søstre liv nu var i fare, besluttede en heksedoktor fra Katoomba stammen at forvandle de 3 søstre til sten, så de ikke kunne skades. Heksedoktoren havde tænkt sig at forvandle dem tilbage når kampene var ovre, men uheldigvis blev han dræbt. Da han var den eneste der kunne forvandle dem tilbage til deres tidligere smukke menneskelige skikkelser, forbliver de nu en "magnificent rock formation", en påmindelse til alle fremtidige generationer og de brutale kampe der udbrød mellem stammerne.

Fra vores udkiks platform, kunne man gå ned til den første søster, hvor der også var en fabelagtig udsigt.
Herefter var det tilbage til bussen og ned til en lille sleepy by, hvor vi kunne købe lidt frokost. Den stod på fish and chips til mig. Man kan aldrig få nok ting der er friture stegt... Og fisken her smager virkelig godt!

Derefter var det videre til en bush walk i de national parker der omkranser Blue Mountains. Det var en 45 min lang gåtur ned af bakke, heldigvis, eller det var ned af en helvedes masser trapper for at være mere præcis, men det var virkelig også en fantastisk gåtur. Man kom gennem masser af frodig regnskov og klippeudstik. Føltes lidt som at være med i Avatar, men det var også hjulpet godt på vej af de utrolig vellydende avatar kald vores guide gik og lavede engang i mellem...
Jeg, Jessica og 2 andre endte med at forme bagtrop. Både fordi vi gik og tog billeder hele tiden, men også fordi jeg bare gerne ville nyde regnskovens lyde og udsigten, og det var lidt svært med en flok amerikanske piger der gik og brokkede sig hele tiden. Det er virkelig ærgeligt at sådan nogle oplevelser er spildt på dem, for det virker virkelig ikke som om at de sætter pris på det!

Da vi kom ned fra den lange gåtur, rystede ens ben også helt sindsygt. De var fuldstændig syret til af at gå ned af i så lang tid. Det var egentlig ikke fordi det gjorde ondt, det var bare virkelig underligt for man kunne slet ikke styre det.

En meget kort video af Helles læg efter vores vandring.
(mit kamera løb tør for hukommelses plads)

Efter vores lange gåtur ned, fik vi så fornøjelse af at køre op igen med verdens stejleste railroad (som de kaldte det). Og ja den var stejlt. Det føltes som om man kørte lodret, baglæns op ad et bjerg. Virkelig en underligt fornemmelse. Det var ligesom at være i tivoli og prøve en af forlystelserne der... Bare midt ude i regnskoven istedet for.

Det er jo altid lidt svært at se fra billederne, men den var stejl. Har også optaget en video, ved ikke om man bedre kan fornemme det der.. Undskylder for mit blandede engelsk-dansk snak. Roder rundt i sprogene efterhånde fordi vi snakker så meget engelsk hele tiden. Og så sad jeg også i nærheden af Jess og Hilary i toget og de skulle jo ikke snydes for mine fantastiske kommentarspor.

(Videoen bliver lagt op når jeg er i skole imorgen og kan nasse gratis internet.
Det koster nemlig sidsygt meget af mit internet at ligge den op)

Efter togturen var der lige tid til at nyde udsigten noget mere og få en lille kop kaffe, hvis man havde lyst til det. Jeg brugte hele de 20 min pause på at nyde udsigten. Jeg var vist den eneste fra vores gruppe der gjorde det, men det er jo højst sandsynligt en Once In A Lifetime Experience, så det er jo med at nyde det mens man er der og sætte pris på den fantastiske oplevelse det er. Så det prøvede jeg virkelig at gøre...

Så var det ellers tilbage i bussen og hjem til hostellet, hvor vi havde en halvanden times tid til at gøre os klar til aftens udflugt. Her stod den på middag på en bar kaldet The Gaff, som serverede nogle fantastisk SnakeBites. En drink vi ynder at nyde hernede. Det er halvt øl halvt cider med lidt rød granadine i. Mums.
Vi blev på The Gaff hele aftenen. Den var bar ovenpå og natclub nedenunder. Virkelig et fedt sted. Der blev danset og sunget en hel masse. Der var også et ansigtsmalings sted, og hvis man fik malet et eller andet fik man en gratis øl i baren. Overvejede et overskæg, men det blev ved tankerne. Da det var vores sidste aften ude, fik den masser af gas. De danske drenge fra vores studie (Simon og Jacob) kom også forbi og festede med.

Hilary, jeg og Helle (og SnakeBites)

Vores grineren guide Tim, som jeg skælder ud for ikke at smile

ordenligt på billederne (det har far lært mig at man skal! 10-4)

Igen blev det en sen men grineren aften og næste dag var det igen tidligt op og pakke vores happengut sammen. Den dag stod den på strandtur.. YES!
Vi blev kørt ud til Sydney Harbor hvorfra vi tog en færge over til Manly Beach, som ligger nord-øst udenfor Sydney bugten. Herfra gik vi videre forbi manly til en lille mere privat strand kaldet Shelly beach, hvor vi lå og nød solen og vandet i et par timer. Det var SÅ nice. Der kan Melbourne altså godt pakke sine strande langt væk! Jeg lavede næsten heller ikke andet end at svømme rundt i vandet og lege krabbe eller haj så godt som jeg nu kunne..

Shelly beach (og irriterende amerikanske tøser i bunden, 

og ja de havde hele makeup ansigtet på)

Efter Shelly var det tilbage med Manly færgen, som også er en rigtig flot tur, hvor man igen kan få nogle flotte billeder af operahuset, eller deres ældste restaurent som er et gammelt fængsel med en venteliste på over 1 år!
Fra havnen blev vi så kørt til en af de strande der ligger syd for Bondi, tror det var ved Coogee, hvor der er en 5 km lang sti der fører en forbi nogle flotte strande og ender ud på Bondi. Her fik vi set masser af surfer dudes og mad waves..

Hvis I kigger nærmere på billedet, så er alle de sorte prikker i vandet folk der ligger og surfer.

I højre side er der faktisk også en der står op og rider en bølge. Det var virkelig store bølger!

Da vi så ankom til Bondi skulle der lige tages gruppebillede på vejen af alle os extreme folk, og derefter havde man en times tid til at gøre hvad man ville, før vi skulle til at vende næsen hjemad. Der havde åbenbart været surfer konkurence den dag, så det summede med folk, surfer dudes og god stemning på Bondi, så vi fandt en plads i mængden og spiste lidt mad (sushi nam) og hørte det live band der spillede. Good times!

Fra venstre - Hilary, Ace, Jess, Helle og Lorenzo (mexicansk grineren lille gut)

Til sidst var det så desværre tid til at tage hjem. Og nej busturen var virkelig ikke noget at skrive hjem om. Airconditionen virkede ikke rigtig så jeg sad meget svedende bagest i bussen tæt op af Jess. Jeg var ved at dø, så det endte med at jeg hoppede forrest i bussen og tog den plads vores guide Tim havde haft. Han boede i Sydney, så han var ikke med på tilbage turen. Plads er måske en overdrivelse, for det var mere bare et stykke gulv ved indgangen, men der kunne jeg sagtens ligge. Og fik endda sovet lidt. Ellers så snakkede jeg med vores crazy Rob Bob chauffør og prøvede at underholde ham lidt så han holdt sig vågen.

Vi ankom tilbage i Sydney kl 6 om morgenen, sagde farvel til hinanden og tog en tram hjem og på hovedet i seng. Jeg nåede at få 2 timers søvn, så var det op og i skole. Jeg var fuldstændig død den dag, men det havde bestemt været det hele værd...

Det er ikke sidste gang jeg har været i Sydney, det er helt sikkert!

Så blev det indlæg endelig færdigt. Det har også kun taget et par timer... Imens er der selvfølgelig sket en hel masse andet spændende, men det må komme senere. Nu skal jeg have lavet nogen lektier!

Masser af kram, håber i har det godt og nyder at foråret er i luften!

Bianca

Semesterstart og Moomba.

4 uger! Er det virkelig så lang tid siden jeg ankom allerede... Puha.. Det er jo lige til at få stres af! Men der sker virkelig også meget hernede. Føler lidt at tiden løber fra mig og jeg når slet ikke alle de ting jeg gerne ville nå..

Startede jo i skole i mandags. Eller det vil sige det var egentlig sidste mandags, men erhvervede mig lige en ordenlig omgang halsbetændelse og feber tur mandag aften, så nåede kun at være i skole 1 dag... Perfekt start..! Var til lægen om onsdagen og fik noget penicillin som heldigvis virkede ret hurtigt. Havde det virkelig skidt og kunne slet ikke spise, så det var rart endelig at kunne spise lidt i weekenden! Skal dog være på penicillin i de næste 2 uger og man må ikke drikke alkohol i den tid... Intet problem normalt, men lidt irriterende med vores upcomming Sydney tur denne weekend. Glæder mig rigtig meget til at se Sydney igen. Ud over de seværdigheder jeg allerede har set, skal vi også ud og se Blue Mountains, som Pernille og jeg ikke nåede dengang vi var i Sydney. Og så skal vi også lige sige hej til de 3 drenge fra studiet som er i sydney og læse...!

Men tilbage til studiestart. Havde stadig heller ikke fået helt styr på hvilke kurser jeg skulle have endnu, og der var stadig et jeg ikke kunne komme ind på, men det hele er faldet på plads i denne uge. For engangs skyld var heldet lidt med mig, og jeg fik den sidste plads på et anatomi kursus jeg gerne ville ind på!

Så nu har jeg Biostatestik, C programmering, Sport and exercise psychology og Medical terminologi. Går i skole mandag, onsdag og torsdag. Har egentlig også 1 forelæsning om fredagen, men den kan man se online, så der gider jeg ikke tage hele vejen til La Trobe. Forelæsningerne varer fra hel til hel, så man render lidt stresset rundt når man skal skifte time... Der er det altså meget rart med det akademiske kvarter derhjemme.

Første skoledag, før jeg blev syg!

Mine fag er ikke alle lige medicin og taknologi relevante, men meningen var jo også at jeg bare skulle have nogle lidt sjove fag hernede.
Biostatestik er det eneste fag som jeg skal have, da vi skal have et statestik kursus ekstra på vores bachelor. Troede egentlig at det ville være piece of cake, da jeg har haft statestik hjemmefra, men var pænt lost til grupperegningen idag. Håber det bare er fordi jeg ikke var der i sidste uge! De andre tager et andet statestik kursus som de vist også har lidt svært ved.
C programmering er det eneste fag vi alle sammen har. Det er et meget udbredt programmerings sprog man lærer, men ved ikke helt hvor meget jeg får brug for det i min fremtidige uddannelse, men det kan jo aldrig skade at lære noget ekstra programmering.
Sport og motions psykologi er et ret interessant kursus hvor man lærer omkring de psykologiske faktorer der ligger bag når folk skal præstere på et vilkårligt niveau, om det er eksamen eller elitesport. Tror man kan lære ret meget om sig selv og ens egen formåen i det kursus.
Medicinsk terminologi er et kursus hvor man lærer at tale "medicinsk", dvs bryder alle de medicinske termer ned i komponenter og lærer hver del at kende. Tog det kursus fordi jeg skulle have et mere og det virkede meget interessant, og så havde jeg også et okay udgangspunkt med al det anatomi vi allerede har haft.

Men nu er skolen sådan rigtig startet og det bliver spændende at se hvordan det hele kommer til at gå!

Vejret har været ret overskyet og blæsende det sidste stykke tid, så da det lørdag morgen var rigtig dejlig solskin, skyndte vi os at tage de 45 min med trammen ud til St Kilda beach.. Og ja det var nice, i ca en halv time.. Så beyndte det at trække op med meget mørke skyer!
Vi har lært 2 virkelig spøjse og grineren århusianske fyrer at kende hernede. De har den sjoveste sorte humor og de er fantastiske at hænge ud sammen med. Niels og Martin hedder de, eller jyde1 og jyde2. Og de skulle jo med på stranden om lørdagen, de var dog bare så uheldige at de ankom lige som det var blevet rigtig dårligt vejr. Selvom vi prøvede at blive liggende og bilde os selv ind at det snart ville klare op, blev det dog til sidst så koldt og blæsende at vi smuttede væk fra stranden og op på en cafe, hvor vi fik lidt at drikke.

Niels med klam iskaffe med flødeskum of mig med lækker chai latte...

Ja jeg har altså stadig ikke lært at drikke kaffe. Selvom de alle ivrigt prøver at overbevise mig om hvor fantastisk det er. Mens vi så sad der på cafeen, begyndte det at regner helt vildt sindsygt.. Og derefter begyndte det at hagle med kæmpe hagl! Det regnede så meget at taget på cafeen begyndte at slå revner og det regnede ned igennem. Vi havde ikke lige overvejet at det kunne være farligt på det tidspunkt, men da vi om aftenen så nyhederne var det skræmmende hvor ødelæggende uvejret havde været rundt omkring i Melbourne... Da haglene var taget af og det ikke regnede så meget mere, vågede vi os udenfor for at forsøge at komme hjem. Vi havde et 1 dags pass til trammen, så vi stillede os ved et af stoppene for at tage den hjem, men ingen tram kom! Drengene havde en pokerturnering de skulle til, så de prøvede at fange en taxa, men den første de fik fat i sagde at bilerne slet ikke kunne køre til indre by pga vandmasserne. De endte dog med at finde en, men vi kunne jo desværre ikke alle være i den. Vi var ellers godt våde og taxa villige på det tidspunkt. Men vi bagav os ned mod et andet tram stop, men ak dog, ingen tram kom der. Da vi så besluttede os for at tage en taxa alligevel, var det ikke til at få fat i en.. Og så stod vi pænt der og blomstrede i St Kilda.

Men vi endte med at få en taxa, som vi så kunne betale for at køre os meget kort og så ellers holde i kø. Men så venlige som australierne er, så satte han os af ved et tram stop hvor der faktisk kørte en tram ind til byen nu, da det ellers ville blive sindsygt dyrt for os at komme hele vejen hjem. De er så søde australierne. Ingen taxa chauffør i Dk, ville sætte dig af fordi det så ud til at blive en dyr tur for dig...

Det viser sig så nu, at det åbenbart var århundredes storm der lige kom forbi den dag vi var på stranden. Jamen så har vi jo også oplevet det!

Søndag stod den så på Moomba festival. Det er Melbournes største festival og der var alle mulige aktivitetet hele weekenden. Det meste var lokaliseret nede ved Yarra river, så der var vi lige nede og kigge. Og den dag var det selvfølgelig dejlig solskin... I hvert fald noget af dagen.

Det er en rigtig flot gåtur ned til floden fra vores lejlighed. Tager måske en 15-20 mins tid, og jeg fik da lige taget lidt billeder af Melbourne by. Kan altså virkelig godt lide byen!

 

En af de flotte og lidt anderledes bygninger. Ved ikke hvad den bruges til.

Mig der virkelig er glad for Melbourne.

Bygning tæt på hvor vi bor

Melbourne Street Art

Slutteligt kommer der lige lidt billeder fra den spetakulære afsluttende Moomba parade mandag formiddag. Den kørte ned af Sanston st, men vores tilstødende gade var også lukket af for biler. Det var rigtig sjovt at se.

Det sidste billede er en imitation af en bygning de har her i centrum, som så igen skal ligne... Ja du gættede det, det berømte eiffeltårn!

Men det var vist rigeligt for denne gang. Håber i kunne holde til det. Nu vil jeg smutte i seng, skal jo i skole imorgen...

Lots of love

Bianca

La Trobe University

Søndag d. 28 februar

Så er det dagen før dagen... Imorgen har jeg mine første timer på La Trobe University!

Må sige at det er en yderst omstændig omgang at starte i skole hernede. Det er altså en del lettere hjemme på DTU, hvor man bare skal tilmelde sig sine fag over nettet og bum bum så kører bussen.

For at tage det fra starten af, så havde vi allerede hjemmefra tilmeldt os en studieretning hernede, nogenlunde samme retning som hjemme i dk, og betalt et depositum på 1000$ for at sikre os vores plads. Da vi så ankom til Melbourne skulle vi ud på universitetet og melde vores ankomst, hvor vi i samme dur fik en lille velkomst pakke, der faktisk også indeholdte en Lonely Planet Melbourne bog.
Derefter skal man så betale resten af ens tuition fee, der i alt er på 7750$, dvs næsten 38.000 DKK med den nuværende kurs. Og ja, så startede problemerne jo. For man kan ikke bare tage den på kortet, som vi ellers regnede med ikke var noget problem... Men det var det altså! Og man skal have betalt sin tuition fee før man kan enrole, så der stod vi i tirsdag ude på uni og kunne ikke betale og skulle enrole dagen efter. Pis også...
Så fik vi fat i damen der står for alle de internationale studerende, en rigtig venlig asiatisk dame der hedder Ping, som fik godkendt at vi bare skulle overføre pengene på vores netbank hurtigst muligt, sende en mail til hende med en kopi af overførelsen, og så ville hun sørge for at få det godkendt så vi kunne enrole.
Super lettet og med fine nye La Trobe internationale studerende matchende tasker, tog vi så hjem for at overføre penge.

Men det var jo slet ikke overstået... For der er åbenbart et limit på 20.000 kr for overførsel på ens netbank. Så nu skulle vi igang med at ringe hjem til Nordea for at få godkendt vores overførelse. Men ja ja, det hele endte jo godt og vi fik overført vores penge og nåede endda ind og se Avatar i 3D om aftenen.

Om onsdagen skulle vi så enrole på La Trobe og det var virkelig en hektisk og tålmodighedskrævende process. Vi ankom kl 10, hvor alle ingeniør studerende skulle enrole. Først skulle man stå i kø for at få en enrolement skema (for det kunne de jo ikke have givet os i forvejen så vi ku ha udfyldt det hjemmefra), derefter skulle det så udfyldes. Når man var færdig, skulle man kontakte en af hjælperne som så førte en hen til den kø man skulle stå i, for at komme ind og få sin enrolement gennemlæst og godkendt.
Men før vi overhovedet nåede så langt, rendte vi igen ind i nogle problemer, for jeg var åbenbart ikke blevet godkendt til et kursus som de andre var, og Helle havde stående "Ikke tilgængeligt dette semester" på et kursus som Ace og jeg var godkent til.
Derfor skulle vi ned og snakke med undeviseren på det kursus Helle manglede, som var et ret vigtigt Statestik kursus som vi havde fået forhåndsmerit godkendt hjemmefra. Det viser sig så at det kursus slet ikke udbydes på dette semester og at det var en fejl at Ace og jeg havde fået det godkendt... Nåh.. Ja hvad gør man så.
Heldigvis havde jeg fundet et andet statestik kursus da jeg sad og kiggede lidt på fag dagen før, så det måtte vi så ned til en anden underviser og få godkendt. Derefter var der stadig problemet med mit manglende kursus, men det viste sig så at kurset var fuldt booket og at jeg derfor ikke kunne deltage i det. Lidt frustrerende når de andre nu havde fået lov. Men søde Ping sagde at hun nok skulle sørge for at prøve at presse mig ind.
Vi slap dog heldigvis for den sidste kø tur, da vi havde brugt så lang tid på at rende rundt med alt det andet, at vi skulle ned på Technical Engineering kontoret og få vores enrolement godkent og afleveret.

Så troede man at dagen var overstået, men nu kom det sjove faktisk. Vi skulle hen og have vores nye studiekort, hvilket gik overrakende hurtigt. Man kom ind til en person, min var en rigtig venlig ung gut, som kigger på ens papirer og så tager et billede meget hurtigt uden man er parat, og vupti så er ens studiekort printet. Overraskende nok blev mit billede faktisk okay, men det var nok fordi jeg ikke rigtig var klar på at han tog det. Fik tilgengæld ros for min hårfarve, den kunne han rigtig godt lide! Bliver dog stadig lige overrasket når nogen spørger om det er min naturlige hårfarve, for er der virkelig nogen i verden der har denne hårfarve naturligt ud over gamle kvinder i 80'erne?? Men nu er jeg den stolte ejer af et La Trobe University Student card!


Der var rigtig mange aktiviteter på skolen den dag, så vi nåede da også lige ned og høre live band midt i Angoraen (som er samlingpunktet for hele universitetet, med masser af cafeer over det hele) og få lidt gratis mad.

Og når vi nu snakker om mad, så var vi om lørdagen rundt i byen på en lille shoppe tur, og der fandt jeg faktisk verdens måske største pommesfrites, og jeg er stolt af at have spist den...

Men for nu at have heldet lidt med os for engang skyld, så fik Ping presset mig ind på kurset, som Ace og Helle nu nok ikke gider tage, isn't it ironic...?! Men jeg vil nu stadig gerne have det!

Mere om min første og næste eneste skoledag i den første uge følger senere...

Lots of love
Bianca