onsdag den 7. april 2010

Random Marts

Der går jo næsten ikke en dag hernede, hvor der ikke sker noget nyt og spændende. Ofte er det små ting, men det er jo stadig værd at nævne, så tænkte at jeg lige ville opsummere nogle af de ting, der ikke har fået deres eget store blog indlæg.

Melbourne Zoo
Vi har gjort fredag til vores turist dag, hvor vi tager ud og oplever nogle af de ting Melbourne og omegnen har at byde på og fredag d. 19 marts tog vi en tur til Melbourne Zoologiske have sammen med Hilary og Jessica.
Mine forventninger var egentlig ret store, da jeg på den ene side synes det er utrolig hyggeligt at være i zoologisk have og på den anden side var jeg virkelig imponeret af Steve "Crocodile hunter" Irwing's zoo, som jeg så sidste år i australien.

Men men... Jeg blev desværre ret skuffet. I mange af indhegningerne var der slet ikke nogen dyr at se og der var slet ikke alle de store farlige aussie dyr man forventede at se. Der var til gengæld et utal af fugle! Og de er jo virkelig kedelige, især når største delen af dem var ænder. Dem har man ligesom set hjemme i DK.

Er ikke helt tryg ved at sommerfuglene er ved at lande på mig. 
De kan jo godt være MEGET farlige!

Dog havde zoo'en sine øjeblikke. Der var nogle flotte giraffer, som Helle er underligt vilde med og det var ret sjovt at se hende ramme skyerne over det.


Vi fandt også et aquatic center hvor man kunne se søløver boltre sig i vandet.


Ellers så brugte vi meget af tiden på at lave vores eget sjov. Det er imponerende hvor sjovt man kan få det når man fjoller lidt rundt. Eller bare har Ace med til at komme med grineren kommentarer.

Kunne ikke finde aberne i buret, men fandt nogen udenfor!

En stor og farlig Ace abe.

Lejligheden
Til jer der ikke har oplevet Ace, kan nævnes en aften vi sad herhjemme og snakkede om hvilken kendis der var den lækreste. River Phoenix og Jude Law var topkandidaterne, men snakken gik lidt på at Jude Law måske havde lidt for høje tindinger (hvilket egentlig var en observation fra Århus drengene), men Helle og jeg sidder så og snakker lidt frem om tilbage om at det jo ikke gjorde noget, for så høje var de jo slet ikke. På et tidspunkt kommer ace med i snakken og begynder at kommentere at man da ikke kan have for høje tindinger, hvorefter Helle og jeg enstemmigt begynder at modargumentere, for jo, man kan virkelig godt have alt for høje tindinger. Efter lidt diskusition frem og tilbage, spørger ace sådan lidt forvirret; "Det her er da tindingerne ikke?", mens hun peger på sine kindben... Haha... Helle og jeg var færdige af grin!! Klassisk ace kommentar!

Men vi hygger os faktisk også ret meget her i lejligheden. Når vi ikke lige tøse snakker, så pjatter vi generelt ret meget rundt. Der kører tit musik i baggrunden og man skal jo fyre et lille frækt (læs: meget grimt og old school) dansemove af når der er musik på. Så er det lige meget om man lige er kommet ud af badet eller lige stået op, når der er musik skal der danses.
En random aften, hvor vi kom til at snakke akrobatik, skulle vi da også lige afprøve den klassiske flyver og den hvor man holder hinanden i anklerne og laver koldbøtter. Det gik dog ikke lige godt hver gang.


Jeg var fuldstændig færdig af grin hele vejen igennem. Havde ondt i mavemusklerne så meget havde jeg grint. Havde vi alle grint!

Jo vi fik dog lavet nogle flotte flyvere.

Trivia Tuesday
Vi har fundet ud af, at der hver tirsdag er trivia aften på en masse lokale pubs og hostels, hvor man kan vinde masser af våde varer.
Så det har vi selvfølgelig også været til 2 gange nu. Den første gang var helt klart den mest underholdende.

 Jeg fik en fin hat og nøglering da jeg var team captain.

Jeg kom i seng kl 7 om morgenen og skulle op kl 10 da jeg skulle i skole. Utroligt nok kom jeg op og i skole til tiden. Forstår ikke helt hvordan jeg klarede den, men kunne ikke pjække da jeg skulle aflevere en opgave og havde obligatorisk grupperegning. Havde det egentlig heller ikke så slemt, var bare træt.

 Snapshot fra sent ud på natten!

Men til den første Trivia på et hostal kaldet Nomads, var det en transvestit kaldet Miss Man der var vært, og han var super grineren. Virkelig underholdende.


Han dansede rundt og sang Lady Gaga sange og tog pis på alle der sad der. Han kunne virkelig godt lide mit "lady gaga" hår, som det blev kaldt.

Miss Man's 2. outfit
Jeg var på hold med Århus drengene og Jessica, og selvom vi selv synes at vi gjorde det godt, så vandt vi desværre ikke noget. Tror at dommerne snød!!

Phillip Island
Fradag d. 26 marts var det tourist dag igen, og gennem Unilodge (den bygning vi bor i) havde vi skrevet os op til en tur til Phillip Island. Den var endda gratis og det er jo altid rigtig dejligt. Vi havde nemlig snakket om at vi gerne ville derned og nu kunne vi komme gratis afsted. Ja tak Unilodge. 
Phillip Island er en lille ø der ligger 2 timers kørsel sydøst for Melbourne. Der er kun 6000 beboerer men den får ca 4 millioner besøgende om året. Folk kommer for at se deres Pinguin Parade og det skulle vi selfølgelig også.


Vi startede dog med et lille smut forbi et koala sanctuary på øen, hvor vi fik set en masse søde kolaer. Endda også nogen der spiste og kravlede lidt rundt, hvilket er meget usædvanligt da de kun er aktiv ca 4 timer om dagen.




Da solen begyndte at gå ned var det så videre til Penguin Parade. Man må desværre ikke tage billeder derude, men fik taget et af et postkort så i kunne se hvor små og søde pingvinerne er.
Men må nok lige forklare hvad en Penguine Parade er.


Pingvinerne bruger hele dagen eller natten på at jagte føde i havet. Deres reder ligger oppe i vegetationen bagved stranden og ved solnedgang er der vagtskifte og det er det der kaldesPenguine Parade.
Så sidder alle turisterne på tribuner bygget op på kanten mellem vegetationen og sandet på stranden og venter på at pingvinerne kommer marcherende op. Vi nåede da også at blive godt kolde og ventede i ca 1 timer før de kom, men ihh hvor var de søde. Især de rigtig tygge af dem som vraltede rundt. De spiser sig nemlig utroligt tykke når de skal skifte pels og det så virkelig sødt ud at nogen af dem var så tykke at de ikke rigtig kunne gå ordenligt.
Når man så ikke gad sidde der og kikke mere, kunne man gå op på et netværk af gangbroer over deres reder, hvor man virkelig kom tåt på, indenfor 1 meters afstand fra nogen af dem. Ville rigtig gerne have haft en med hjem. De var ikke mere end 2 feet høje og sagde nogen meget søde pingvin lyde!
Ihh det var jo Happy Feet in real life...

Efter det var vi lige en tur in i deres turist butik og kigge, hvor Helle og jeg fandt nogle fine hårbøjler vi næsten ikke kunne leve uden...


Men det var lige et lille update over nogen af de ting vi har bedrevet i marts. Det eneste der mangler er alle de byturer vi har været på og fester vi har holdt, men det må komme en anden gang.

Lots of love
Bianca

 

1 kommentar:

  1. Jeg vil også se pingviner - dejlig snakker her i eftermiddag. Håber altså at jeg kan nå at komme over og besøge dig. Hils min nye ven fra Australien. Knuzz Mami

    SvarSlet