Saa er jeg tilbage fra en af verdens 7 natur vidundere. Og sikken en fantastisk tur!

Vi hoppede ombord paa baaden i tirsdags sammen med 22 andre turister og 4 crew medlemmer. Der var virkelig mange originaler i denne gruppe, saa pernille og jeg var glade for at vi havde hinanden og saa kan man jo altid grine af tyskerne.
Baaden saa virkelig lille ud til at starte med, men overraskede lidt naar man kom nedenunder. Der var stadig smaat, men ikke saa smaat som forventet.
Vi skulle sove nedenunder og vi havde en dobbelt seng. Eller det var en lille koeje til 2 personer og man skulle virkelig ikke vaere alt for klaustrofobisk hvis man skulle ligge derinde. Heldigvis kunne man sole sig en masse paa daekket. Proever ivrigt at faa lidt farve naar jeg kan.. Det maa jo kunne lade sig goere!

Skibet sejlede ud af havnen med det samme, og vi skulle alle hjaelpe med at saette de store sejl op. Var lidt nervoes for min maves velbefindende da vi kom ud paa det store vuggende hav, men har heldigvis ikke haft det daarligt.

Vi sejlede hele aftenen og parkerede baaden i naerheden af en oe, og det var saa her vi skulle overnatte. Desvaerre begyndte det at regne, men de havne nogle smarte halvtag de foldede ud over daekket, men det gjorde saa bare at der slet ikke kom noget luft nedenunder, saa da vi skulle sove var vi ved at doe af hede. Det endte saa med at jeg lagde mig ned paa en af spisebaenkene for at sove istedet. Dejligt at man er saa lille at man kan passe ind mange underlige steder.
Naeste dag var det tidligt op og afsted med det samme. Vi sejlede ud til selve whitsunday island, det er der en af oerne der hedder, hvor vi hoppede i vores saakaldte stinger suits (var egentlig bare en vaaddragt) og saa kunne vi bade derude. Da der er mange sting rays og stingers i vandet, skal man have saadan en paa naar man bader. Ret underlig fornemmelse at bade i en vaaddragt. Paa vej tilbage til stranden fra vores badetur, saa vi en meget stor sting ray, svoemme lige forbi os. Fik et kaempe chok, og var en lille smule bange da vi gik resten af turen ind til stranden, for de gemmer sig jo nede under sandet, og der kan jeg jo ikke se om jeg kommer til at traede paa saadan en.
Det der er saa specielt ved de strande paa whitsundays er at det er det fineste silikone sand i verden. Sandet er saa smaat og fint som det overhovedet kan blive. og saa er det helt hvidt. Det er godt til at rense smykker med, saa mine fik da ogsaa lige en skrubbe tur. NASA henter aabenbart flere tons om aaret, da de bruger det til at pudse deres rum teleskoper eller linser. Noget fancy sand.

Herefter var det ud til et nyt holdested ved en lille strand med masser af koralrev, whitsundays er nemlig en del af great barrier reef. Her fik vi lov til at snorkle en masse rundt. Det var rigtig flot, men jeg var lige ved at bryde reglen nr 1, og ikke at tisse i sin vaaddragt, da der pludselig svoemmede en kaempe fisk ind foran mit hovede. Det var saa fat albert, som han aabenbart bliver kaldt. Han var 1 m lang, og meget stor gennem lille Biancas oejne.
Pludselig befandt jeg mig saa i denne situation:

Havde jo naermest lovede nogle derhjemme at jeg ville proeve at dykke, og det haeldte afstemningen ogsaa til. Saa det hoppede jeg og en tysk pige ud i, som de eneste fra vores baad. Vi fik dykker udstyret paa nede i vandet, inde paa lavt vand, hvor vi hurtigt lavede 3 oevelser og saa var det ellers afsted. Det var virkelig underligt at traekke vejret undervands paa den maade. Tvivlede til at starte med lidt paa det hele, for det er saadan en uvant situation. Men vi kom hurtigt afsted, en paa hver side af vores instruktoer, som hele tiden soergede for at tjekke at man var ok. Da jeg foerste gang skulle udligne trykket i mine oere, kunne jeg overhovedet ikke finde ud af det, og jeg var virkelig bange for at det ville goere rigtig ondt, men det kom til sidst, og hvis ikke at jeg havde faaet af vide hjemmefra at mine oere ville sige en sjov pivelyd naar jeg gjorde det, var jeg virkelig blevet bange der. Saadan skal ens oere jo ikke sige.
Men vi kom hurtigt videre og dybere ned. Svoemmede rundt lige over koral revet. Det er en fed fornemmelse at vaere saadan helt vaegtloes i vandet. Man skal naesten ikke bevaege sig for at komme frem. Det svaereste var naesten at komme ned af. Havde ellers ogsaa faaet saadan et vaegt baelte paa, saa jeg var lidt tungere i vandet.
Det var sindsygt flot at dykke rundt dernede og saa tusindvis af fisk over det hele. Ogsaa en blaeksprutte der gemte sig inde mellem korallerne. Heldigvis kom der inden hajer. Da vi saa, efter en lang tur, stoppede op. Holdt vores indtruktoer fat i os, saa vi kun steg langsomt op, hvilket jeg ikke forstod, for vi var jo ikke saerligt langt nede, men saa kiggede jeg op paa vandoverfladen og den var virkelig langt vaek. Vi var saa helt nede paa 8 m. Hvilket jeg synes var virkelig meget for foerste gang, men hun havde synes vi var saa gode, saa det kunne vi sagtens.
Var super aergelig da vi kom om, for det var virkelig fedt. Helt ubeskriveligt! Det er bestemt ikke sidste gang jeg har proevet det!

Vores baad sejlede derefter videre og gjorde hold for aftensmaden. Pernille havde faaet virkelig klaustrofobi af at snorkle, da hun ikke havde proevet det foer.
Paa vejen fodrede crewet vilde oerne, ved at smide poelser op i luften, som de saa svaevede ned efter.
Da det var godt vejr denne aften, endte pernille og jeg med at sove oppe paa daekket, paa en lille rullemadras, og det var meget mere behageligt end nedenunder i varmen. Blev lidt koldt sidst paa natten, men hentede bare lidt ekstra til at have over mig.
Det var op igen tidligt og afsted ud til en lille oe, hvor vi skulle snorkle noget mere. Pernille proevede forsigtigt fra kanten af, men selvom jeg hjaelp, kunne hun virkelig ikke li det. Aergeligt for hun gik glip af nogle flotte ting. Da vi kom op paa den lille oe, den var kun 10 m bred, og gjorde os klar til at snorkle, spotter jeg paa den anden side en revhaj paa en meters stoerrelse, der svoemmer rundt helt inde ved kanten af oen...
(Den er i midten af billedet, man kan se finnerne. Hvis man klikker paa billedet kan man se det i stoerre version, og der er den lettere at se).

Var ikke super ivrig for at hoppe ned i vandet paa den anden side efter det, men i kom jeg. Fik set mere koral og fisk og en havskildpadde, der lignede den fra Find Nemo filmen. Fik desvaerre ikke set nogle nemoer, men nogen andre der ligner dem lidt.
Efter det var det saa hjemaf mod havden. Vinden havde taget lidt til og saa fik de vist os hvordan man virkelig sejler saadan en baad til. Det var vildt naar vi alle blev sat over i den ene side (high side) og baaden tippede saa meget at den anden side var under vand... Men fedt var det!


Nu er vi tilbage paa vores hostel og jeg har sovet til middag. Jeg har virkelig vaeret traet de sidste dage, men det er nok en blanding af meget sol og saa mine soesyge piller, der goer en lidt doesig.
Hov glemte helt at vi den foerste dag saa en delfin svoemme med skibet i forenden. Det var super fedt! Naede ikke at faa et billede, men det gjorde pernille heldigvis.
Fik dog et billede af nogle andre store fisk som blev fodret, fra den lille motorbaad, der blev brugt til at sejle os ind paa oerne.

Imorgen tager vi videre til Magnetic island, ogsaa kaldet Maggie islang, hvor vi skal bo et par dage. Den ligger ogsaa paa great barrier reef, saa mon ikke det bliver til noget mere snorkling.
Krammer Bianca